Andre emner
Reparation af dit produkt
Før du indleverer dit produkt til reparation, anbefaler vi, at du går nedenstående liste med løsningsforslag igennem. Måske kan du hurtigt selv løse problemet. Vær opmærksom på at fejl eller skader ifm. brug af uoriginale reservedele ikke er reklamationsberettiget. Hvis en reparation ikke er udført korrekt, og i et antistatisk miljø, kan det medføre følgeskader eller funktionsfejl.
HUSK, at frakoble tyverispærring som ”Find Min iPhone” eller "Google FRP", nulstil produktet og fjern koder inden produktet afleveres/sendes til reparation.
Mobilen kan ikke lade
- Måske er det bare din oplader, der ikke virker? Prøv at tilslutte en anden oplader til mobilen.
- Tjek om der sidder snavs i telefonen ved opladerporten.
Mobilen kan ikke tænde
- Sæt telefonen i opladeren og forsøg at tænde herefter.
- Hvis batteriet er helt tomt, kan der gå op til 1 time, før man kan se, at mobilen lader.
Der er ingen dækning på mobilen
- Sluk og tænd mobilen.
- Prøv SIM-kortet i en anden enhed eller et andet SIM-kort i din telefon, for at lokalisere om det er SIM-kort eller telefon, som ikke fanger signalet.
- Tjek vores driftstatus
- Nulstil dine netværksindstillinger. – Følg nedenstående guide:
iPhone:
- Gå ind under ”Indstillinger”
- Vælg ”Generelt”
- Vælg ”Nulstil”
- Vælg ”Nulstil netværksindstillinger”
Android:
- Gå ind under ”Indstillinger”
- Vælg ”Forbindelser”
- Vælg ”Mobile netværk”
- Vælg ”Netværkstilstand”
- Skift til anden mulighed og tilbage igen
Bemærk: Din telefon vil blive afkoblet fra dit WiFi, så husk at skriv din kode ned før du nulstiller dine netværksindstillinger.
- Har du fået tyverispærret din mobil, men fundet den igen? Aktiver dit SIM-kort, enten i en af vores butikker eller ved at ringe til kundeservice på 72 120 000. – Hvis du har abonnementet gennem dit arbejde, så kontakt jeres administrator, som kan genåbne dit SIM-kort.
Mobilen er langsom/fryser i menuen
Mobilen er langsom/fryser i menuen
- Slet indhold, så der bliver mere plads. Brug evt. Onedrive til at gemme dine billeder og film.
- Opdater alle dine apps og din software.
- Du kan prøve at gendanne mobilens fabriksindstillinger, og se om fejlen er løst INDEN du installerer din backup. Det er meget vigtigt, at du tager backup først, da du ellers kan miste al din data.
Mobilen bruger hurtigt strøm
- Skru ned for lyset i displayet,
- Slå evt. GPS, bluetooth, apps, wifi og spil fra. Nogle apps henter og sender data, selv om du ikke bruger dem. Hvis problemet ikke kan lokaliseres, så prøv følgende:
1. Du kan prøve at gendanne mobilens fabrikindstillinger, og se om fejlen er løst INDEN du installerer din backup. Det er meget vigtigt, at du tager backup først, da du ellers kan miste al din data.
2. Opdater telefonens software, hvis der findes en ny.
Skal dit produkt til reparation?
Kan du ikke selv løse problemet, afleverer du dit produkt i en Telenor-butik. Personalet i butikken sørger for at sende den sikkert og hurtigt tilreparation.
Vi benytter vores samarbejdspartner, Care1, til at foretage reparationen af dit produkt.
Care1 er selvstændig dataansvarlige når de foretager reparationen, og vi videregiver derfor en række personoplysninger til Care1, der er nødvendige for at de kan gennemføre reparationen.
For at din reparationssag kan oprettes hos og behandles af Care 1, videregives oplysninger om dit produkt og eventuelt tilbehør, om din reparationssag og hvilken type service, der skal udføres, samt oplysning om købsdato, dit navn og dine kontaktoplysninger.
Vi tager beskyttelsen af dine personoplysninger meget seriøst, og for at undgå, at der videregives flere personoplysninger end nødvendigt til Care1, beder vi dig om at fabriksindstille dit produkt inden indlevering. Når du fabriksindstiller dit produkt, vil al data blive slettet fra din enhed. For at kunne genoprette dine data efter reparationen, skal du på forhånd lave en ‘back-up'-kopi af dit produkt, inden du sender dit produkt til reparation.
Care1 sender en mail og sms til dig, så snart dit produkt er tilbage fra reparation og er klar til afhentning. Du kan låne en telefon, mens din egen er til reparation. Find nærmeste butik her.
Du har også mulighed for at sende dit produkt direkte med posten. Det gør du ved at oprette en servicecsag på repair.care1.dk/telenor - en for hver reparation. Her kan du også printe en fragtlabel til forsendelsen.
Hvad sker der så?
Når ordren er oprettet, får du en sms og en e-mail med reparationsnummeret. Hvis reparationen ikke er omfattet af reklamationsretten, får du også en e-mail med et pristilbud. Betaling skal ske, inden reparationen påbegyndes. Du betaler via FIK-koden fra fakturaen. I nogle tilfælde kan du blive bedt om en kopi af din faktura.
Har du mange reparationer?
Hvis du har mere end ti reparationer om året, kan du få en webløsning, hvor du selv kan oprette reparationer direkte hos Care1. Her kan du løbende se status på reparationer, printe fragtsedler og oprette en konto, hvor reparationerne samles i én samlet faktura, som betales én gang om måneden. Kontakt Care1 for at høre mere, og oplys at du er Telenor kunde, så betaler vi fragten.
Kontakt Care1 vedrørende spørgsmål:
Tlf.: 74 63 10 18
Alle hverdage 10-16
E-mail: info@care1.dk
90 % af alle mobiler er retur efter en uge
Da alle skader er forskellige og ofte kræver en erfaren reparatør, kan personalet i butikken desværre ikke vurdere, hvor lang tid reparationen af netop din mobil vil tage. Men langt de fleste mobiler er repareret inden for to uger.
Hjalp denne side dig?
Vi er glade for, at denne artikel var til hjælp.
Tak for din feedback.