Hvem blev udsat for hvilken digital krænkelse?

22. august 2021 | Digitale krænkelser | 5 min.

Selvom flere og flere bliver udsat for digitale krænkelser, er det stadig et tabubelagt emne. For at få emnet frem i lyset og høre nogle historier, vi alle kan lære af, blev der lavet et eksperiment. En gruppe danskere skulle gætte, hvilke digitale krænkelser, fem helt almindelige unge havde været udsat for. Var det billeddeling uden samtykke, digital mobning, falske profiler eller misbrug af identitet? Se eksperimentet og find ud af, om fordommene holder stik. Videoen præsenteres af TV 2 ECHO i samarbejde med NetSikker fra Telenor.

Alt for mange oplever digitale krænkelser

Hver femte voksne dansker har været udsat for digitale krænkelser, og 57% har ikke fået hjælp til at håndtere problemet. I samarbejde med TV 2 ECHO sætter vi fokus på Digital Tryghed og på, hvor svært det er at stå alene i kampen mod digitale krænkelser. Det er blevet til fem videoer, hvor modige danskere fortæller om deres oplevelser med digitale krænkelser.

Få hjælp ved digitale krænkelser

Eksperimentet gav gåsehud

I et eksperiment blev to grupper samlet overfor hinanden. Den ene gruppe var et panel af danskere, hvis opgave det var, at gætte en digital krænkelse. Den anden gruppe bestod af Sandie, Rasmus, Romeo, Julie og Sigrid, som hver især har været udsat for en digital krænkelse. Ingen af deltagerne kendte hinanden i forvejen eller vidste noget om hinandens historier.

Sådan sagde en af paneldeltagerne, da hun så skiltene med de digitale krænkelser. Panelet fik mulighed for at stille deltagerne spørgsmål om deres baggrund og interesser. Ud fra svarene gættede de på, hvilken digital krænkelse, deltageren havde været udsat for. Det var noget af en udfordring, og som én i panelet frustreret udtrykte det:

 

”På en eller anden måde håber man på, at det alt sammen er forkert"

 

Det kunne resten af panelet kun bakke op om. Historierne påvirkede dem og tvang dem til, ikke kun at stille spørgsmål til deltagerne, men også til deres egne opfattelser og fordomme.

 

Kun én rigtig ud af fem

Panelet gættede forkert fire ud af fem gange. Bagefter hørte de deltagernes sande historier.

Sådan sagde en af deltagerne, som var faldet for en falsk profil. En anden fortalte om at få stjålet sin identitet:

 

”Jeg har fået en masse opringninger fra folk. Det er blevet til trusler som, 'vi finder dig' og 'jeg ved, hvor du bor.'"

 

Det var et tydeligt berørt panel, der lyttede til deltagernes historier.

 

Det er tankevækkende, for det kunne lige så godt have været mig,” udbrød en af dem. Eksperimentet viser klart og tydeligt, at digitale krænkelser kan ramme alle uanset alder og interesse. Det er desværre et stigende problem. 

Kilde: Undersøgelse* foretaget af Norstat på vegne af Telenor, 2021

*Definition af digitale krænkelser: video-/billeddeling uden samtykke, sexkrænkelser online, grov chikane/mobning/trusler online, falske profiler på sociale medier, hacking af profil på socialt medie
Hvem har været udsat for hvad?

Hvem har været udsat for hvad?

Hvem har sendt nøgenfotos til en falsk profil?

Hvem er blevet svindlet ved køb af EM-billetter?

Hvem er blevet mobbet og b.la. kaldt 'misfoster'?

Hvem har fået stjålet og misbrugt sin identitet?

Og hvem er blevet forelsket i en falsk profil?


Se svarene øverst i videoen. 

Få hjælp til digitale krænkelser

Du kan få hjælp, hvis du bliver udsat for digitale krænkelser som fx digital mobning, falske profiler eller uønsket deling af private billeder.  Læs mere om NetSikker her.