Anne-Mette var udsat for digital sexafpresning

20. maj 2021 | Digitale krænkelser | 3 min.
En helt almindelig februardag i 2019 får Anne-Mette en besked fra en ukendt Facebook-profil. Vedhæftet er et billede af hende nøgen, som hun ikke selv har taget. Anne-Mette forstår ikke, hvor billedet kommer fra, da hun aldrig selv har sendt nøgenbilleder eller sagt ja til at få taget billeder i en intim situation.

Beskeden kommer fra en engelsktalende mand, der vil have Anne-Mette til at sende flere fotos, hvilket hun afslår.

 

Efter en måneds tid modtager Anne-Mette en ny besked fra endnu en engelsktalende mand, der igen gør opmærksom på de intime billeder. Nu på en chat-side på Reddit. Også denne gang afslår Anne-Mette at sende et billede.

Anne-Mette melder sagen til politiet

Efter henvendelserne tager Anne-Mette kontakt til Politiet, hvor hun i sin anmeldelse vedlægger screenshots med de intime billeder som bevis. Anne-Mette ved stadig ikke, hvem og hvornår billederne af hende er taget.

 

Efter anmeldelsen har Anne-Mette en følelse af, at politiet ikke tager hendes anmeldelse seriøst. Det skal også vise sig, at sagen hurtigt bliver henlagt, da det ifølge politiet ikke er muligt at spore de profiler, hvor henvendelserne kommer fra.

Sexafpresningen tager til

I mellemtiden får Anne-Mette en tredje henvendelse. Nu er tonen mere truende. ”Han lagde ud med nogle enormt grænseoverskridende komplimenter, og med det samme tænkte jeg, at det nok havde noget at gøre med de her billeder igen”, fortæller Anne-Mette.

 

Det havde rigtigt nok noget at gøre med de delte billeder: ”Han skrev, at han var i pornoindustrien, og at han ville have nogle flere billeder, så han kunne se mig lidt mere an".

Da Anne-Mette ikke vil sende billederne, begynder manden at afpresse og true hende:

Afpresningen fortsætter:

Det var her, at det for alvor gik op for Anne-Mette, at hun var offer for digital sexafpresning – eller sextorsion, som er det engelske navn for fænomenet.

 

”Hvis jeg ikke sendte flere billeder af mig selv, så ville han dele det med andre”.

 

Anne-Mette kontaktede politiet igen, kort tid efter at afpresningen var startet. Det var dog svært at kontakte politiet denne gang, da Anne-Mette følte, at politiet havde taget meget let på sagen første gang.

 

”Jeg følte mig mega magtesløs”.

Store psykiske konsekvenser

Herefter fulgte en svær periode for Anne-Mette, hvor hun gemte sig for omverdenen: ”Jeg pakkede mig ind i min lejlighed, jeg trak gardinerne for, og jeg havde rigtigt svært ved at handle ind – jeg var så bange for, at nogen havde set de her billeder af mig”.

 

Tanken om at fremmede mennesker havde set intime billeder af Anne-Mette, fik store psykiske konsekvenser for hende:

Efter hele oplevelsen med digital sexafpresning har Anne-Mette haft svært ved at danne relationer til nye mennesker, ligesom hun følte sig fuldstændig magtesløs, da hun bad om hjælp:

Usikkerheden er det værste

Anne Mette har ikke modtaget flere henvendelser, men hun har stadig ikke fundet ud af, hvem der tog billederne af hende og hvem der startede med at dele billederne af hende:

Anne-Mette slutter af med at fortælle, at hun ville ønske, at der havde været adgang til mere rådgivning og hjælp, da hun fandt sig selv midt i en svær situation:

Det er ulovligt at dele nøgenbilleder uden samtykke

Det er ulovligt at dele nøgenbilleder uden samtykke

Det kan være svært at tale om, hvis der er blevet delt et krænkende billede. Ingen skal stå alene i denne svære situation. Derfor er NetSikker inkluderet i dit mobilabonnement fra Telenor. Så står du aldrig alene, hvis du bliver udsat for digitale krænkelser. NetSikker er en service, der udbydes i samarbejde med HELP Forsikring.

Andre personlige historier

Se alle