Theis blev snydt for 4.000 kr. på nettet – troede, han købte en PlayStation 5

10. maj 2022 | ID-tyveri | 3 min.

”Jeg er blevet snydt på nettet. Jeg troede jeg købte mig en PlayStation… det gjorde jeg så ikke. Og der var nogen, der tog mine penge.” Sådan starter Theis sin historie om da han forsøgte at købe den nye PlayStation 5 på nettet før den udkom.

Da Theis Ferslev, der til daglig arbejder som efterskolelærer, ser en annonce med et godt tilbud på den nye PlayStation 5, nogle måneder før den kommer ud, vælger han at slå til og klikke den hjem med det samme. Det skulle vise sig at være en fejltagelse. Webshoppen var nemlig ren svindel.


Da udgivelsesdagen for den nye PlayStation 5 nærmede sig, begyndte Theis at undre sig over, hvorfor han ikke havde hørt noget fra den webshop han bestilte den fra. Han finder den ordrebekræftelse, han modtog på e-mail da han havde betalt, og opdager, at der er noget, der virker underligt. Fx har Theis købt fra en dansk webshop og betalt med sit danske kort, men på ordrebekræftelsen står beløbet i norske kroner.


Her begynder det at gå op for Theis, at han er blevet snydt. 

quote

”Jeg ville ønske, at jeg havde nogen at gå til, som jeg vidste, kunne hjælpe mig med det samme”.

Theis prøver først at løse problemet selv, og ringer til webshoppens kundeservice. Intet svar. Han begynder at blive nervøs, for han har betalt 4.000 kr., og der er ikke noget, der tyder på, at han kommer til at se skyggen af hverken pengene eller den PlayStation, han havde glædet sig til at komme i gang med at spille på.


Da Theis ringer til sin bank, får han heller ikke den hjælp, han havde håbet på. Hans ønskescenarie var, at han havde haft nogen at gå til, som ville kunne hjælpe ham med det samme. I stedet bliver han sendt rundt mellem forskellige medarbejdere i banken, og det eneste konkrete der sker er, at de beder ham udfylde en indsigelse.

Vidste du at...

Mere end 1 mio. danskere har oplevet at bestille en vare på nettet som ikke er kommet frem. Og næsten halvdelen af dem, som oplevede at varen ikke kom frem, har ikke fået hjælp.

Alt for mange oplever svindel ved nethandel

Theis’ historie er desværre kun en blandt mange historier om danskere, der bliver snydt når de handler på nettet. I takt med, at Nethandel bliver mere og mere populært, stiger sagerne om svindel nemlig også.


Det er derfor altid en god idé, at du holder et vågent øje med hvor du handler. Du kan fx tjekke webshoppens anmeldelser på fx Google, Facebook og Trustpilot. Her kan du se, hvordan andre købere har oplevet at handle på webshoppen – de fleste anmeldere vil gerne advare andre, hvis de selv er blevet snydt. Du kan også holde øje med, om webshoppen er e-mærket. E-mærket er en dansk certificering, der kun gives til webshops, der er sikre at handle på.

 

Læs mere om svindel på webshops og få flere gode råd til, hvordan du undgår falske webshops.

 

 

Vidste du at...

Kun 37% tjekker altid om en webshop er sikker før de køber noget .
Få hjælp hvis du bliver snydt af en webshop
Få hjælp hvis du bliver snydt af en webshop

Få hjælp hvis du bliver snydt af en webshop

Har du prøvet at bestille en vare på nettet, som aldrig kom frem? Det er utroligt frustrerende. Derfor kan alle, der har et mobil- eller internetabonnement hos Telenor få hjælp, hvis de bliver snydt på en webshop, fx i form af forsinkede leveringer, varer, der ikke er som lovet, eller hvis webshoppen er decideret svindel. Den service kalder vi NetSikker.


NetSikker er et samarbejde mellem Telenor og HELP Forsikring.

Andre personlige historier

Se alle