100.000 kroner forsvandt fra Ullas konto efter telefonfup

19. april 2021 | ID-Tyveri | 3 min.
Ulla Hansen var en ud af flere, som blev offer i en sag om telefonbedrageri. Hun blev snydt for 100.000 kroner af en mand, der ringede og udgav sig for at være fra hendes bank.

Det var en ganske almindelig tirsdag i august 2019, hvor Ulla gik ude i sin have, da hun modtog et uventet opkald. Manden i telefonen udgav sig for at være en tekniker, som ringede fra bankens hovedkontor. Han oplyste, at der var ved at blive overført 15.000 kroner fra Ullas konto til en udenlandsk konto. Han kunne forhindre overførslen, hvis Ulla kunne give nogle få oplysninger om sin konto.

 

Manden i telefonen gav indtryk af at være i besiddelse af oplysninger vedrørende Ullas bank og nøglekort, hvilket overbeviste Ulla om, at han ville hjælpe hende. Ifølge Ulla gav hun ikke yderligere oplysninger om sit nøglekort, men hun blev i situationen lokket til at videregive sine NemID-oplysninger. Efter samtalen blev Ulla mistænksom:

De 100.000 kroner var penge, som Ulla oprindeligt havde fået i kompensation for en brystkræftoperation. Pengene skulle bruges til at forsøde tilværelsen, og nu var de væk.

Kampen mod banken

Ulla kontaktede sin bank, men de kunne ikke nå at stoppe overførslen, da pengene allerede var gået videre til en anden bank. Derefter mente banken ikke, at der var noget at gøre. De ville ikke dække det tabte beløb, da de vurderede, at Ulla selv var skyld i tabet. Hun fortæller:

"I Danmark har vi som udgangspunkt en god forbrugerbeskyttelse i sager om misbrug af betalingsinstrumenter, herunder blandt andet betalingskort og NemID-oplysninger. Reglerne i betalingsloven giver kunden ret til at gøre indsigelse over for banken i tilfælde af uautoriserede transaktioner, hvorefter banken er forpligtet til at hæfte for det pågældende beløb. En selvrisiko på op til 8.000 kroner kan eventuelt komme på tale, hvis man ikke har reageret hurtigt nok over for sin bank, eller selv er kommet til at udlevere sine NemID-oplysninger til den pågældende gerningsmand uden at have indset, at det kan føre til et misbrug.

 

I praksis ser vi imidlertid ofte, at bankerne løber fra deres ansvar og lægger det over på kunden under henvisning til, at misbruget er selvforskyldt, hvorfor de ikke vil dække tabet – præcis som vi har set det i Ullas sag. Hos HELP Forsikring er vi derfor vores kunder behjælpelige i disse sager, således at vi kan sikre, at bankerne rent faktisk lever op til det ansvar, de efter lovgivningen er pålagt", udtaler jurist hos HELP Forsikring, Nathalie Haagaard.

Ullas råd til andre er, at hvis nogen ringer og efterspørger informationer i relation til ens bank, NemID eller andet personligt, så afvis dem med det samme.

 

Afslutningsvis blev otte mænd i august 2019 sigtet i sagen om at have svindlet minimum 4 millioner kroner fra særligt ældre kvinder, hvor Ulla var et af ofrene.

 

Gerningsmændene er sidenhen blevet tiltalt og idømt fængsel fra 3,5 til 4 år for organiseret databedrageri af særlig grov beskaffenhed i et større sagskompleks, hvor de havde hævet beløb på over 11 millioner kroner fra de forurettedes konti.

Hos Telenor står du aldrig alene ved økonomisk kriminalitet
Hos Telenor står du aldrig alene ved økonomisk kriminalitet

Hos Telenor står du aldrig alene ved økonomisk kriminalitet

Du kan altid få professionel hjælp med NetSikker Plus, der dækker ved digitale krænkelser, ID-tyveri og økonomisk kriminalitet. Servicen tilbydes i samarbejde med HELP Forsikring.

Andre personlige historier

Se alle