Kirsten drak kaffe med kvinden, der snød hende for mere end 45.000 kroner 

75-årige Kirsten er nok det, de fleste vil betegne som sød. Hun er venlig, imødekommende og vil gerne se det bedste i andre mennesker. Men det blev sat på en hård prøve, da hun fik stjålet 45.000 kr. fra sin konto og oprettet en række kviklån i sit navn – alt sammen af en kvinde, som foregav at hjælpe Kirsten, mens hun var for syg til at klare sine indkøb selv. 

I august 2021 fandt Kirsten ud af, at der var blevet trukket en masse penge fra hendes konto. Fordi hun havde NetSikker Plus, vidste hun, at hun kunne få juridisk hjælp, hvis nogen misbrugte hendes personlige oplysninger eller betalingskort. Derfor kontaktede Kirsten HELP Forsikring, og fik med det samme tilknyttet en jurist.  

Da juristen så Kirstens kontooversigt fra banken, stod det hurtigt klart, at Kirsten havde været offer for omfattende ID-tyveri, svindel og misbrug af betalingskort. Hun havde fået stjålet 45.000 kroner, og derudover var der blevet taget kviklån for flere tusinde kroner i hendes navn.  

Kirsten blev fuldstændig overvældet af sagen, og følte, at situationen var håbløs, så juristen fra HELP overtog al kommunikation med de forskellige parter i sagen, og lovede at holde Kirsten underrettet om, hvad der skete. 

”Det var virkelig et sort hul. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle blive udsat for sådan noget,” fortæller Kirsten om perioden. 

Man bør kunne stole på både sin bank og på politiet, hvis man skulle få brug for dem. Sådan tænker de fleste nok – Kirsten gjorde i hvert fald. Men der var ikke megen hjælp at hente nogen af stederne. Det første, juristen gjorde, var at gøre indsigelse hos Kirstens bank, og herefter begyndte tovtrækkeriet om, hvor meget eller hvor lidt, banken skulle betale Kirsten tilbage. Banken ville nemlig først ikke imødekomme kravet fra HELP om, at Kirsten skulle have sine penge tilbage og ikke skulle hæfte for de lån, der var taget i hendes navn. Det endte med, at banken gik med til kravene. Men det skete modvilligt, og kun efter længere tids pres fra juristen. 

”Banken hjælper ikke nogen anden end sig selv,” siger Kirsten om sin oplevelse af, hvordan banken håndterede sagen.  

Samtidig med tovtrækkeriet med banken, modtog Kirsten også breve fra forskellige kreditorer, som ville have deres penge tilbage. Penge, som kvinden havde lånt i Kirstens navn. Også her fik juristen fra HELP travlt med at gøre indsigelser. ”Kirsten blev udsat for et identitetstyveri og derfor bør hun ikke hæfte for lånet, da det ikke er hende, som har optaget lånet. De kan derfor ikke kræve pengene af hende,” forklarer juristen. 

Tilbage var der nu kun dialogen med politiet. Juristen fra HELP politianmeldte kvinden, som havde bedraget Kirsten, fordi han mente, at kvinden havde begået en kriminel og strafbar handling. Men da politiet kontaktede kvinden, påstod hun, at Kirsten havde givet tilladelse til, at hun kunne tage pengene. Derudover havde Kirsten i første omgang selv givet kvinden sit kreditkort. På baggrund af det, vurderede politiet, at de ikke kunne rejse tiltale mod kvinden, som endte med at slippe for tiltale. 

Heldigvis slog det ikke Kirsten helt ud, selvom hun selvfølgelig var skuffet. ”Det, som jeg har haft med politiet at gøre, har såmænd været okay. De kunne jo ikke gøre så meget,” siger hun om politiets håndtering af sagen.  

Læs også: Sweet talk sagen: Svindel for 5,8 mio. kr.

Efter flere måneders tovtrækkeri blev sagen endelig afsluttet, og selvom hun er glad for at være gældfri, har Kirstens tillid fået et alvorligt knæk. For hun oplevede ikke at der var hjælp at hente hos hverken politiet eller banken – to institutioner, som hun ellers altid havde stolet på. For slet ikke at tale om nabokvinden, der stjal Kirstens penge og oprettede lån i hendes navn. Hvordan kunne kvinden få sig selv til det? Og hvordan kunne hun se sig selv i spejlet, når hun udnyttede en ældre nabos sygdom på den måde? 

”Hun har jo siddet overfor mig hele vejen igennem og drukket kaffe… Hver dag, velvidende om, at hun har snydt mig. Det er noget forbandet svineri,” siger Kirsten, tydeligt vred og såret. 

Læs også: 100.000 forsvandt fra Ullas konto efter telefonfup

Som Kirstens sag viser, kan ID-tyveri hurtigt blive omfattende og komplekst. Kirsten skulle oven i sin sygdom forholde sig til både politiet, sin bank og de andre forskellige kreditorer, og som om det ikke var nok, havde hun også fået et stort følelsesmæssigt slag af at have oplevet et så massivt et svigt af hendes tillid, som kvinden havde udsat hende for. Det er med andre ord ikke nogen overraskelse, at Kirsten ikke kunne stå alene med sagen. Derfor var hun også rigtig glad for, at juristen fra HELP overtog sagen og dialogen med alle de involverede parter.   

Da vi spørger, hvad hun ville have gjort, hvis ikke hun havde haft NetSikker Plus, bliver Kirsten eftertænksom:  

”Det har jeg faktisk spekuleret meget over. Jeg har jo aldrig prøvet sådan noget her før, men mon ikke man kunne have gået til sådan nogle private… Altså man kan vel få noget hjælp et eller andet sted ikke?”  

For jo, selvfølgelig kan man få hjælp andre steder. Men det er ikke sikkert, det ville kunne betale sig – for Kirsten ville udgifterne til en advokat fx hurtigt blive højere end de penge, hun prøvede at få tilbage efter ID-tyveriet. Derfor er Kirsten heller ikke i tvivl om, hvad hun synes, andre skal gøre: