Sådan foregår ID-tyveri - og sådan undgår du det

17. Juni 2021 | ID-Tyveri | 1 min.

Online identitetstyve og hackere bliver hele tiden dygtigere. Men hvis du har indsigt i, hvordan de arbejder, kan du bedre beskytte dig selv mod deres svindelnumre. Det kan du læse mere om her.

ID-tyveri er en meget alvorlig sag, som kan få vidtrækkende konsekvenser for ofret. Personlige oplysninger kan, i de forkerte hænder, bruges til økonomisk svindel som køb af dyre varer på nettet eller optagelse af lån i ofrets navn. Det er derfor sund fornuft at værne om sin identitet på nettet.

 

Svindel på biblioteket

Mange logger på gratis WiFi offentlige steder som caféer, uddannelsesinstitutioner og biblioteker. Logger du selv på gratis WiFi, kan du læse vores tretrinsguide til sikker brug af gratis WiFi her.

 

Hvis du bruger bibliotekets eller uddannelsesstedets computer, skal du være ekstra påpasselig med at efterlade personlige oplysninger. I 2019 var der en sag, der blev offentligt kendt, og er et godt eksempel på, hvordan ID-svindlere arbejder. To ID-svindlere blev dømt for databedrageri efter at have afluret deres ofres NemID-oplysninger via en såkaldt keylogger, på bibliotekscomputere landet rundt.

Kilde: dr.dk

Ifølge dr.dk opsnusede svindlerne ofrenes brugernavne og adgangskoder til NemID. Efterfølgende kunne de nemt tjekke, hvor mange NemID-nøgler, ofret havde tilbage. Når der ikke var flere nøgler tilbage, holdt svindlerne øje med ofrenes postkasser og snuppede brevene med nye nøglekort, når de blev tilsendt.

 

Pludselig havde svindlerne adgang til ofrenes bankkonti, hvor de kunne optage lån og svindle for mange millioner kroner hos uskyldige mennesker.

Kilde: Undersøgelse foretaget af Norstat på vegne af Telenor, 2021

Undgå ID-tyveri - følg disse råd

  • Hvis du skal bruge en offentlig tilgængelig computer, kan du, som det første, tjekke, om der sidder noget, der ligner et USB-stik i selve computeren eller tastaturet. Gør der det, kan det være en keylogger, og du skal ikke bruge computeren.

 

  • ID-tyveri sker også via telefonopkald. Flere og flere oplever, at ID-svindlere ringer og udgiver sig for at være fra banken eller politiet, hvor de forsøger at franarre personlige oplysninger. Hvis nogen ringer og efterspørger dine bankoplysninger, dit brugernavn eller kodeord eller andre personlige oplysninger, så afvis med det samme og afbryd opkaldet. Virksomheder eller myndigheder vil aldrig bede om dine personlige oplysninger såsom dit brugernavn, kodeord eller dine NemID-oplysninger. Bliv klogere på svindlernes tricks.

 

  • Brug NemID’s nøgleapp i stedet for papirkortet. Så kan du undgå svindelnumre som dét, der er beskrevet herover. Du kan downloade nøgleappen på din mobil eller tablet.

 

  • Er du nødt til at bruge NemID’s papirkort, må du ikke have et billede af det på din mobil eller tablet. Du bør heller ikke skrive dit kodeord ned.

 

  • Gør det til en vane at ændre kodeord til dit NemID med jævne mellemrum - uanset om du bruger appen eller kortet. Det kan du gøre på nemid.nu i selvbetjeningen under Mit NemID, hvor du samtidig kan ændre dit bruger-id til noget andet end dit cpr-nummer. Vi anbefaler, at du klarer det på din egen computer derhjemme eller hos én, du stoler på.

 

  • På borger.dk kan du slå kreditadvarsel til, så ingen kan låne penge i dit navn. Du kan altid slå det fra igen, hvis du selv får brug for at optage et lån. På skat.dk kan du se hvilke lån, der allerede er optaget i dit navn.

 

Kilde: dr.dk og Forbrugerrådet Tænk

Kilde: Undersøgelse foretaget af Norstat på vegne af Telenor, 2021

Hos Telenor står du aldrig alene, hvis du bliver udsat for online ID-tyveri

Hos Telenor står du aldrig alene, hvis du bliver udsat for online ID-tyveri

Det er også en god idé at undersøge, om din forsikring dækker ID-tyveri. Det er ikke altid tilfældet. Som mobilkunde hos Telenor kan du for 49 kr./md. sikre hele din husstand mod ID-tyveri med NetSikker Plus. Læs mere her