Guide: Beskyt dine passwords og personlige oplysninger på nettet

15. april 2021 | ID-tyveri | 3 min.
Opbevarer du dine passwords et sikkert sted? Og har du styr på, hvor de er gemt på dine enheder? Her får du en række gode råd til, hvordan du bedre kan beskytte dine passwords og personlige oplysninger på nettet.

Sådan passer du godt på dine passwords og personlige oplysninger

Vores liv bliver stadigt mere og mere digitalt, og det er svært at forestille sig et liv uden sociale medier og smarte digitale løsninger, der gør hverdagen nemmere. På kryds og tværs af apps, streamingtjenester, sociale medier og webshops, har du profiler, der kræver, at du logger ind med en personlig profil.

Som du sikkert allerede ved, er det ikke en god ide at bruge det samme kodeord på tværs af alle dine online-profiler. Derfor er det også meget praktisk, at de mest populære browsere tilbyder at gemme dine passwords, så du slipper for selv at huske dem.

Men er det nu også helt sikkert? Det svarer vi på længere nede på siden, hvor vi kommer med en række gode og nemme råd, der kan gøre det mere sikkert for dig at navigere i dine mange passwords.

Virus og ondsindet software

Virus og ondsindet software

De fleste browsere giver dig adgang til en samlet liste over dine passwords – ofte under ”indstillinger”. For at få adgang til dem, vil du i de fleste browsere blive bedt om at indtaste dit password til din Windows/Google eller Apple-profil.

Her kan der være en risiko, hvis en hacker får adgang til din computer, og via din internetbrowser opfanger dine passwords. Hvis en virus får adgang til dine passwords, vil den IT-kriminelle kunne logge ind på dine personlige konti og dermed få adgang til dine personlige oplysninger.

Offentlige netværk - WiFi

Offentlige netværk - WiFi

Offentlige netværk er de netværk, du kan tilgå på offentlige steder. Du finder dem i tog, busser, hoteller, caféer og lufthavne. Offentlige netværk kan udgøre en sikkerhedsrisiko, så det er en god ide, at du tænker dig ekstra godt om.

Tænk derfor over, hvilke sider du besøger. Kan det vente, indtil du er på et sikkert og privat netværk? Et offentligt netværk er åbent, og alle i nærheden kan opkoble sig. Det betyder, at IT-kriminelle kan få adgang til informationerne på din enhed.

Derfor anbefaler vi, at du aldrig går på din netbank, mail, sociale medier og andre sider, hvor du skal bruge personfølsomme oplysninger.

quote

Vores råd er:

At du sørger for, at din enheds firewall er aktiv og har et opdateret antivirusprogram. En firewall beskytter din computer mod angreb udefra. Du skal også sørge for at slå ”spørg før tilkobling til netværk” til på din telefon, så den ikke automatisk kobler sig til netværk, der viser sig at være usikre.

Hvad kan du gøre?

Det mest sikre er at huske alle dine unikke passwords i hovedet. Det er nok ikke helt realistisk, så her får du stedet vores bedste tips og tricks til at gøre den sikkerhed bedre.

 

Benyt dig af et eksternt værktøj

Der findes heldigvis flere digitale programmer, der hjælper dig med at lagre dine adgangskoder sikkert og trygt, så du kun behøver at huske et enkelt password for at få adgang til dem alle.

Nogle af de bedste tjenester online er KeePass og LastPass. KeePass er et program, der gemmer dine passwords lokalt på computeren, mens LastPass gemmer dine koder i skyen.

 

Sikre dine passwords ekstra godt

Hvis du vil sikre dine adgangskoder lidt ekstra, anbefaler vi, at du aktiverer tofaktor-godkendelse på alle de tjenester, der understøtter denne feature – fx Apple, Google og Facebook. Med en tofaktor-godkendelse tilføjer du et ekstra trin i din login-proces, som validerer, at det er dig, der ejer kontoen. Læs mere om totrinsgodkendelse her.

 

Skift dine passwords med jævne mellemrum

En god ide er også, at du skifter dine passwords med jævne mellemrum. Det er enkelt at skifte sit password – ofte under ”Konto”, ”personlige oplysninger” eller ”indstillinger” alt efter service og udbyder. Er dit password sikkert nok? Få tips til, hvordan du laver og husker stærke kodeord her.

I de fleste tilfælde har du én fælles kode til disse sider sammen med dit NemID. Det er derfor ekstra vigtigt, at du opbevarer din kode et sikkert sted, hvis du ikke kun vil huske den i hovedet.

Føl dig tryg med Telenor

Føl dig tryg med Telenor

Er uheldet ude? Så er der hjælp at hente hos Telenor. Vi tilbyder professionel rådgivning og hjælp til dig, der har fået lækket dine personlige oplysninger på nettet eller udsættes for økonomisk kriminalitet.

Relaterede artikler

Se alle