Lær at gennemskue fup på nettet - bliv klogere på phishing

Hvad er phishing?

Phishing er et sjovt ord, men lad dig ikke narre. Bliver du udsat for phishing, er det alt andet end morsomt. Svindlere forsøger, at ”fiske” følsomme oplysninger ud af dig ved at udgive sig for at være personer eller tjenester, du kan stole på, som fx din bank eller skattemyndighederne.

Desværre er phishing-mails blevet langt mere troværdige med årene. Du kan stadig opleve at få de klassiske mails om, at du har arvet en formue fra en fjern slægtning i Nigeria, dem vil de fleste hurtigt gennemskue i dag. Men vil du kunne gennemskue en falsk mail med logo og det hele fra Skat, Postnord eller Netflix? Det er mindre sikkert.

Svindlerne bruger bl.a. falske konkurrencer, e-mails, pop-up-meddelelser, sms-beskeder og opkald, for at komme i kontakt med dig. Ofte vil de have fortrolige oplysninger ud af dig, og da skal du være på vagt.

Fortrolige oplysninger. Virksomheder eller myndigheder vil aldrig bede om dine betalingskortoplysninger, NemID eller login-oplysninger på e-mail eller sms. Så når du modtager en mail om, at du skal opdatere din kode til netbank eller PayPal via et link i mailen, eller en sms om, at du skal opdatere dine kontooplysninger til Netflix eller Amazon, er der stor sandsynlighed for, at det er fup.

Tjek linket. Er der et link i den mail, du har fået, kan du se, hvilken webadresse linket fører dig til ved at holde computermusen over linket uden at trykke på det. En virksomhed vil typisk bruge sit firmanavn - f.eks. https://telenor.dk/shop/abonnementer/ i linket. Falske hjemmesider har tit kryptiske adresser, hvor firmanavnet ikke er med eller er stavet forkert.

Du har måske fået en mail om, at din pakke fra PostNord eller GLS venter på at blive sendt, fordi du mangler at betale fragt. Hvis der er et link med til betaling, kan dette være tegn på en phishing-mail.

Du har vundet. Bliver du kontaktet uopfordret om, at du har vundet en konkurrence, er det en god idé at tjekke, om beskeden er fra en afsender, du kender. Det samme gælder hastværk. Får du en besked om, at sidste chance for at få et helt fantastisk tilbud, er lige om et par minutter, kan det være svindel. Tjek afsenderen. Er det en virksomhed, du kender? Hvis ikke eller hvis det virker mistænkeligt, bør du lytte til din intuition og slette mailen.

Afsenderens e-mailadresse. Hvis afsenderens e-mailadresse ikke stemmer overens med navnet på den virksomhed, afsenderen påstår at være fra, kan det være et phishing-forsøg. Du kan tjekke afsenderens e-mailadresse ved at køre markøren henover navnet. Hos Telenor sender vi altid mails, der slutter med “@telenor.dk”. Hold også øje med det sproglige og tonen i mailen. Er teksten formuleret anderledes, end den plejer, når du får mails fra virksomheden? Så kan der være noget galt.

Hvis uheldet er ude

Er du kommet til at give dit brugernavn og kodeord til en svindler på nettet, er det vigtigt, at du skifter dit kodeord hurtigst muligt. Hvis det er din e-mailkonto, kan svindlerne have fået adgang til andre ting også. For at være på den sikre side, kan du også gøre følgende:

• Ring til banken og fortæl, hvad der er sket.
• Få spærret dine betalingskort.
• Ring til politiet og anmeld det. Hvis svindlerne udsætter dig for identitetstyveri eller stjæler dine penge, står du stærkere med en anmeldelse.

Svindlere på Facebook og Messenger

I dag sker phishing i højere grad også på sociale medier. På Facebook og i Messenger kan det være svært at gennemskue, om en konkurrence eller quiz er ægte eller svindel.

Et godt eksempel er, hvis du får en besked med en opfordring til at trykke på et link. Hos Telenor har vi erfaret, at svindlerne er blevet dygtige til at virke troværdige i falske beskeder. Hvis du har mistanke om, at du har fået tilsendt en falsk besked fra en ven, anbefaler vi, at du spørger din ven, om beskeden er ægte.

Følg også med på vores facebookside, hvor vi advarer om, hvis der er phishing i omløb.