Guide: Sådan kan du se om en mail er falsk eller ej
Vidste du at ...
Kilde: Nordic Security Survey, foretaget af Telenor, 2022
Tjekliste til at gennemskue falske mails
Er mailen fra et firma, du kender til?
Skal du i mailen opgive personlige oplysninger?
Er den fyldt med fejl eller underlige formuleringer?
Stemmer mailadressen overens med afsenderen?
Er mailen adresseret til dig personligt? Og er indholdet relevant?
Har du modtaget en falsk mail i din indbakke?
Hvis du har en følelse af, at du har modtaget en falsk mail, så anbefaler vi, at du sletter mailen. Du kan også kontakte afsenderen, men gør det ikke ved at svare på mailen eller ved at trykke på linket. Den bedste løsning er at kontakte kundeservice, fx via firmaets hjemmeside, hvor du kan forhøre dig om mailen.
En rigtig god huskeregel er:
Du bør generelt aldrig trykke på links i mails fra afsendere, som du ikke har tillid til – og særligt ikke, hvis de beder dig oplyse brugernavn, passwords eller bank- og kortinformationer.
Hvad sker der, hvis du trykker?
Hvis du kommer til at trykke på linket til en svindelside på internettet, vil du ofte blive bedt om at logge ind via NemID, en anden kendt tjeneste eller at oplyse dine personlige kortoplysninger.
Indeholder mailen en vedhæftet fil, skal du være ekstra påpasselig. Den vil ofte indeholde skadeligt software. Mange gange ligner de velkendte Microsoft Office-filer med såkaldte makroer, der kan installere skadeligt software. De fleste gange vil du få beskeden: ”Ønsker du at køre denne fil” – her skal du svare nej.