SkærmForsikring

Med SkærmForsikring kan du få skiftet din skærm nemt og billigt, hvis uheldet er ude. SkærmForsikring er inkluderet i dit abonnement, når du køber en ny mobil med et mobilabonnement hos Telenor – uanset om du køber den på telenor.dk, i din lokale Telenor-butik eller i Elgiganten. Dette gælder for køb foretaget fra den 27. april 2020.
SkærmForsikring gælder i tre år fra du har købt din mobil med Telenor-abonnement, og gælder så længe du har minimum ét aktivt mobilabonnement hos Telenor. SkærmForsikring dækker et skærmskift pr. løbende 12 måneder. Hvis du fx har fået skiftet skærmen i maj måned, kan du altså få den skiftet igen i maj måned året efter.

Hvad koster SkærmForsikring?

Det eneste tidspunkt, SkærmForsikring koster noget, er når du bruger det. Når du skal have skiftet skærmen, betaler du en selvrisiko, der afhænger af, hvad din mobil kostede, da du købte den – uden evt. medregnet rabat.

Nyprisen på din mobil: 0-2.999 kr
Din selvrisiko: 149 kr.

Nyprisen på din mobil: 3.000 – 6.999 kr.
Din selvrisiko: 299 kr.

Nyprisen på din mobil: 7.000+ kr.
Din selvrisiko: 499 kr.

Du betaler når du indleverer din mobil i Telenor-butikken. Vi reserverer beløbet på dit betalingskort, men trækker først pengene, når værkstedet har vurderet skaden og går i gang med at udskifte skærmen.

Sådan bruger du SkærmForsikring

For at bruge SkærmForsikring, skal du oprette en sag hos vores forsikringssamarbejdspartner SquareTrade. Hvis du har problemer med at oprette en sag, så kig forbi en Telenor-butik eller ring til vores kundeservice på tlf. 72 100 100 - vi vil rigtig gerne hjælpe dig.

Kom ned i din nærmeste Telenor-butik, når du har oprettet din sag. Så sender vi din mobil til udskiftning hos vores reparatører. Vi bruger kun originale reservedele og autoriserede reparatører, så din fabriksgaranti gælder stadig, hvis du skulle få brug for at gøre reklamation over noget andet ved din mobil senere.

Det tager typisk ca. 5 hverdage at få skiftet skærm, og du kan få en gratis lånemobil med hjem så længe, hvis butikken har en på lager. Når din skærm er skiftet, kan du hente din mobil i den butik, hvor du indleverede den.
Hvis reparatørerne finder andre skader end på din skærm, giver de dig et prisoverslag for at få det repareret, og det er så op til dig, om du ønsker at benytte dette.

Du har også mulighed for at sende din mobil med posten. Her skal du først oprette en skadessag hos SquareTrade, som er vores forsikringspartner, og herefter skal du oprette en sag hos Care1, som er vores reparationspartner. Når du opretter sagen hos Care1 får du en e-mail tilsendt med en gratis fragtlabel til forsendelse af telefonen.

Hvad hvis mobilen har skader, som ikke er på skærmen?

Når reparatørerne får din mobil, tjekker de først, om der er andre skader på den. Hvis de finder skader, som ikke er på skærmen, kontakter de dig og giver dig et overslag på, hvad det koster at få dem fikset. Du bestemmer selv, om du vil gøre brug af det tilbud.

Hvis det er nødvendigt, at du får repareret skaderne for, at det rent teknisk kan lade sig gøre at skifte din skærm, får du også det at vide. Det kan dog også ske, at reparatørerne vurderer, at din mobil er for smadret til, at det vil give mening at skifte skærmen. Det kan fx være, hvis mobilen er bøjet, eller hvis hele telefonen har fået en skade. Hvis det sker, får du din mobil retur uden beregning.

Hjalp denne side dig?

Tak, fordi du giver os besked om det.

Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil fortælle os hvorfor, artiklen ikke hjalp dig.

Tak for din feedback.

Spørgsmål og svar

Log ind på Mit Telenor appen. Find din mobil på fanen ”Enheder” – så kan du se, om du har SkærmForsikring på den.

Opret skadesanmeldelse

Bemærk, hvis du vil benytte Skærmforsikring, skal du oprette en skadesanmeldelse på Squaretrades hjemmeside først
Tryk her for at oprette skadesanmeldelse:

  • Vælg Telenor
  • Vælg Anmeld skade
  • Vælg Jeg har min enhed
  • Vælg Ja, i "Er din forskærm knækket?"
  • Vælg Nej i " Har den væskeskade"?
  • Vælg tidspunkt for uheldet og beskriv problemet. Du skal vælge "Jeg har min enhed" og "ja" i Er din forskærm knækket? samt vælg revnet bagside/skærm
  • Indtast navn og adresseoplysninger

Du bliver nu videresendt til et vindue, hvor du skal betale selvrisiko. Når selvrisikoen er betalt modtager du en mailbekræftelse med et claimnummer. Det skal bruges, når telefonen indleveres i en af vores butikker

Ja. Med SkærmForsikring er du kun dækket ved skader på skærmen. Vores reparatører skal nok sige til, hvis de finder andre skader - så kan du vurdere om du vil have dem repareret, men de er ikke dækket af SkærmForsikring.

Kort fortalt dækker SkærmForsikring kun skader på din skærm, mens MobilForsikring dækker hele din mobil. MobilForsikring dækker også en lang række forskellige skader, fx hvis din mobil pludselig ikke vil lade, hvis lyden ikke virker, eller hvis du kommer til at tabe den i toilettet. Og så dækker den uanset hvor i verden, skaden sker.

SkærmForsikring er inkluderet i dit abonnement, mens MobilForsikring koster fra 49,-/md. til 89,-/md. alt efter prisen på din mobiltelefon.

En sidste forskel er, at du også kan beholde din MobilForsikring, hvis du opsiger alle dine Telenor-abonnementer, mens SkærmForsikring kun gælder så længe, du har minimum ét aktivt mobilabonnement hos Telenor.

SkærmForsikring gælder i tre år fra du købte din nye mobil med abonnement hos Telenor. SkræmForsikring stopper dog, hvis du opsiger dine abonnementer, overdrager dem til en anden eller flytter dine abonnementer til en anden udbyder.
Hvis du køber en ny mobil med Telenor-abonnement, får du SkærmForsikring påny på din nye mobil, mens SkærmForsikring bortfalder på din gamle mobil.

Når du køber en mobiltelefon hos Telenor sammen med et af vores abonnementer, så får du SkærmForsikring med i købet. Hvis du køber en ny telefon til dit eksisterende abonnement, får du SkærmForsriking på den nye telefon, men mister SkærmForsikring på den gamle mobiltelefon.

Nej, SkærmForsikring gælder kun så længe du har minimum ét aktivt mobilabonnement hos Telenor.

Du kan læse mere om alle fordelene ved SkærmForsikring her

Har du stadig spørgsmål?

Hvis du er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice

- Vi er klar mandag til fredag 8-20.