Other subjects
Fupopkald
Der er mange typer af fupopkald, og de kan være svære at gennemskue. Nogle vil have fat i personlige oplysninger, så de kan bruge dine penge eller din identitet. Det kaldes også vishing (voice phishing). Andre ringer fra et udenlandsk nummer med en meget høj minutpris. Fupopkald, der kommer fra udlandet, ”gemmer sig” ofte bag et dansk nummer.
Har du modtaget et fupopkald?
Anmeld opkaldet til os
Det er altid vigtigt at reagere hurtigst muligt, hvis du har været udsat for fupopkald. Giv os besked, hvis du har modtaget sms'er eller opkald fra en mistænkelig afsender (typisk fra et udenlandsk nummer). Vi undersøger numrene og spærrer for dem, hvis det er nødvendigt.
Her kan du anmelde et fupopkald.
Gode råd til at undgå fupopkald
- Tjek om du kender nummeret, der ringer op.
- Er du i tvivl, så lad være med at besvare opkaldet.
- Har du misset et opkald fra et udenlandsk nummer, skal du ikke ringe tilbage.
- Svarer du på et opkald, og der bliver lagt på, skal du ikke ringe tilbage.
- Vil nogen i kontakt med dig, prøver de nok igen, hvis det er vigtigt.
- Venter du et opkald fx fra et selskab eller familie i udlandet? Tjek hvilket nummer de ringer fra, enten før eller efter et opkald.
Læs mere om den type fupopkald, der hedder vishing i denne artikel.
Vil du vide mere?
Wangiri-opkald
Wangiri er japansk og kan oversættes til ring-og-læg-på. Det er en form for fupopkald, hvor en computer ringer til en masse numre og lægger på kort efter. For mange er det almen høflighed at ringe tilbage, når de ser, at de har misset et opkald. Men ringer du til nummeret, betaler du en høj minutpris for opkaldet, og det kan blive dyrt.
Spoofing
Spoofing betyder at efterligne eller at snyde. Svindlere der bruger spoofing, ringer fra et troværdigt dansk nummer, og personen i den anden ende påstår at ville hjælpe dig med et problem eller tilbyde dig en service.
Spoofere udgiver sig for at ringe fra fx din bank, en tjeneste du bruger eller en velkendt forretning. Du kan fx blive bedt om personlige oplysninger som dit CPR-nummer, dit MitID eller dine kreditkortoplysninger. Dine oplysninger bliver brugt til identitetstyveri eller til at få fat i dine penge.
Du skal derfor aldrig give dine personlige oplysninger til en, der ringer dig op – uanset hvor de siger, de ringer fra. Er du i tvivl om, hvorvidt personen i den anden ende virkelig er fra banken, så bed om personens navn, læg røret på, og ring til banken og spørg efter personen.
Det ligger i vores natur at være venlig over for personen i den anden ende, men husk at en medarbejder i en bank eller en anden offentlig myndighed vil aldrig bede om personlige oplysninger i telefonen – det er altid okay at være skeptisk og stille uddybende spørgsmål.
Læs historien om Ulla, der blev snydt for 100.000 kr. efter et fupopkald
Hjalp denne side dig?
Vi er glade for, at denne artikel var til hjælp.
Tak for din feedback.