Bliv din egen digitale sikkerhedsekspert - følg de 5 råd

12. April 2021 | Sikker på nettet | 2 min.

Historier i medierne om netsvindel og digitale krænkelser kan være bekymrende læsning. Men i stedet for at blive urolig, kan du tage sagen i egen hånd og blive din egen digitale sikkerhedsekspert. Vi har samlet en håndfuld nyttige råd, du kan følge.

1

Brug totrinsgodkendelse

Et stærkt password er ikke altid nok. Hvis du vil være helt sikker, skal du have et ekstra lag af beskyttelse, også kaldet totrinsgodkendelse. Det fungerer på samme måde som dit NemID, hvor du skal godkende dit login, før du får adgang. Her skal du bare bruge din mobil i stedet for NemIDs nøgleapp eller nøglekort.

Det gode ved totrinsgodkendelse er, at du ikke kan komme videre uden koden, når du logger på en ny enhed. Det kan andre derfor heller ikke, hvis de prøver at få adgang til din konto. Du kan læse mere i vores guide til totrinsgodkendelse her.

 

2

Brug et stærkt password

Adgangskoder der er nemme at huske, kan også være nemme at hacke. Vidste du fx at 123456 var det mest hackede kodeord i 2020? Hos Telenor anbefaler vi derfor, at du laver så lange passwords som muligt for at øge sikkerheden, fx ved at skrive deciderede sætninger. Specialtegn, tal og store bogstaver kan også være fordel.

Dét anbefaler vi:

Dét anbefaler vi:

  • Find et stærkt password. Gør det til en sport at finde en sjov sætning, der giver et stærkt password, som fx en kreativ omskrivning af en filmtitel: Iknow1wh@tUdidLast2Summer!!
  • Brug ikke det samme password til flere medier og services
  • Skift jævnligt password. Det nye må ikke ligne det gamle

 

Få flere tip til, hvordan du laver stærke kodeord her.

3

Tjek dine privatindstillinger

En smartphone eller en computer er fuld af følsomme oplysninger. Tænk bare på de forskellige sociale medier, du sikkert bruger dagligt. Vi anbefaler, at du tager et grundigt kig på privatindstillingerne i dine konti på sociale medier og slår dét fra, du ikke vil have delt.

Du kan finde gode råd i vores guide til, hvilke privatindstillinger, du bør overveje på Instagram, Facebook, TikTok og Snapchat. Den er skrevet til forældre, men alle kan bruge den. Du kan se den her.

4

Dæk dit webcam til

Dæk dit webcam til Har du tænkt over, at der er et kighul i din computer? På næsten alle bærbare computere er der indbygget et kamera. Et godt værktøj til dig, når du har onlinemøder eller skal ”ses” med venner, men desværre også et brugt hackerværktøj.

Det er nemt og enkelt at skjule et webcam på din computer eller tablet med dækkende tape, men det er sværere med din smartphone. Følger du samtidig vores andre råd her i artiklen, er du godt dækket ind - bogstaveligt talt.

En hacker kan overvåge dig og lure dine private oplysninger via dit webcam - med mindre du har dækket det til med et klistermærke eller en webcamskjuler

4

Brug et antivirus-program

Trojanske heste, orme og hoaxes er bare nogle af de mange virustyper, der findes. Du kan risikere alt fra afpresning til identitetstyveri. En hacker kan kryptere din harddisk, så du ikke kan få fat i dine dokumenter.

Husk som det første at tage backup af din harddisk jævnligt på en ekstern harddisk eller sikker cloud.

Installér et effektivt antivirus-program. De mest kendte gratis programmer kan være udmærkede løsninger til dagligt, personligt brug.