Fotograring med mobiltelefon ved bro

Problemer med at modtage eller sende mms

Måske er du ved en fejl kommet til at ændre dine mms-indstillinger? Følg nedenstående vejledninger, så er du sikker på at have den korrekte opsætning.

Slå mms til

Vælg Indstillinger → Beskeder. Her kan du slå mms-beskeder til eller fra.

Ret dine mms-indstillinger

Skulle der være fejl eller mangler i dine mms-indstillinger, kan det være nødvendigt at genskabe dem. Det kan du gøre ved at slette APN/Adgangspunktnavnet og derefter genstarte telefonen. Du kan også klare processen manuelt ved at følge anvisningerne herunder:

Mms-indstillinger på iPhone

Vælg Indstillinger → Generelt → Mobil → Mobildata netværk.

I sektionen MMS skal der stå følgende:

  • I feltet APN skrives telenor (små bogstaver)
  • Feltet Brugernavn skal være tomt
  • Feltet Adgangskode skal være tomt
  • I feltet MMSC skal der stå http://mms.telenor.dk
  • I feltet MMS-proxy skal der stå 212.088.064.008:8080
  • Sluk og tænd mobilen
Mms-opsætning på Android-telefon

Vælg Indstillinger → Forbindelse → Mobile netværk → Adgangspunktnavne → MMS

I sektionen MMS skal der stå følgende:

  • I feltet APN skrives: telenor (små bogstaver)
  • MMSC: http://mms.telenor.dk
  • MMS-proxy: / IP: 212.88.64.8
  • MMS-port: 8080
  • MCC: 238
  • MNC: 02
  • Godkendelsestype: CHAP/ ingen
  • APN-type: MMS

Felter der ikke er nævnt, skal forblive blanke.
Bemærk, at denne guide kan variere alt efter model af Android-telefon.

Hvis du ikke kan sende mms’er

  • Prøv at genstart mobilen – når du genstarter mobilen, vil den automatisk rette eventuelle fejl og søge efter nye softwareopdateringer. Er der en softwareopdatering klar, så anbefaler vi, at du henter den
  • Har du datadækning på din telefon? Det kræver en internetforbindelse at sende og modtage mms’er. Se vores dækningskort og tjek dækningen i dit område
  • Kan du sende en mms til dig selv? Modtager du din egen mms, ligger problemet sandsynligvis i modtagerens mobilopsætning
  • Er din mobil lige blevet genåbnet efter spærring? Så kan der gå et stykke tid, før du kan sende og modtage mms’er igen

Hvis du ikke modtager mms’er

  • Tjek at din mobil er indstillet til at kunne modtage mms’er
  • Du har måske været uden for datadækning, da mms’en blev sendt til dig. Tjek om du har dækning og bed afsenderen prøve at sende mms'en igen
  • Din mobil har ikke lagerplads nok til at modtage en mms. Slet evt. billeder, apps eller andet indhold, der fylder på din telefon
  • Du har været i udlandet, og roaming var slået fra på din mobil, da mms'en blev afsendt

Spørgsmål og svar om problemer med mms

Hvordan sender jeg mms til e-mail?

Når du vil sende en mms til e-mail, skal du bare taste mailadressen ind i stedet for et telefonnummer.

Hvor stor må en mms-besked være?

I praksis vil de fleste mobiltelefoner automatisk tilpasse billeder/videoer, så de får en fornuftig størrelse for mms. Men modtagerens operatør og mobiltelefon er afgørende for hvor store beskeder man kan sende.

Bemærk, at Telenor understøtter mms-beskeder op til 2 MB; men det gør de øvrige operatører i Danmark ikke. Sender man en mms, der ikke kan modtages af anden operatør pga. størrelsen, vil man modtage en sms med besked om det. Afsender er: ”MMS INFO.” Mms-beskeder, der afvises pga. størrelsen, vil ikke blive takseret.

Modtagelse af mms-beskeder

Når en mms sendes, kan den hentes i op til 72 timer. Modtages den ikke, vil både afsender og modtager få besked via sms. Afsender af mms-beskeden modtager en sms med teksten: ”Den MMS besked du sendte til den kunne ikke afleveres til modtager.” Modtager af mms-beskeden vil få en sms med teksten: ” har forgæves forsøgt at sende dig en MMS besked. Tjek venligst, om din telefon understøtter mms og er korrekt sat op.” Telenor vedligeholder ikke længere ”Mms-indbakken”, hvor man tidligere har haft adgang til at se og hente mms-beskeder på nettet.

Hvordan står mms'er på min regning?

Almindelige mms-beskeder står som "Mms - multimediebeskeder" og mms'er, der er sendt til udlandet, står som "Mms til udlandet".

Kan jeg sende og modtage mms i udlandet?

Du kan sende og modtage mms'er i alle de lande, hvor vi samarbejder med teleselskaber, som understøtter mms.

Se dækning i udlandet
Vælg det land, du ønsker oplysninger om. Så kan du se, hvem vi arbejder sammen med, og om de understøtter mms. Du kan også se, hvad det koster at sende og modtage mms.

Har du stadig spørgsmål?

Hvis du er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice

- Vi er klar mandag til fredag 8-20.