Undgå at blive snydt af én, der ikke findes!

19. maj 2021 | Digitale krænkelser | 1 min.
Falske profiler på internettet er lumske. Du ved ikke, hvem der står bag og hvad de vil. Men hvordan gennemskuer du en falsk profil? Brug tjeklisten herunder til hurtig afsløring af svindleren.

I gamle dage gemte røveren sig bag en paryk, et falsk skæg eller store briller. I dag er det mere avanceret, når scammere - eller netsvindlere - opretter falske profiler, for at lokke dig til at afgive dine oplysninger eller på anden måde snyde dig.

Sådan spotter du en falsk profil

Det Kriminalpræventive Råd har udarbejdet en række råd til, hvordan du kan spotte falske profiler på Facebook, Instagram, Snapchat og andre sociale medier. Vi har udarbejdet en tjekliste på baggrund af rådene. Den kan du bruge til at genkende en falsk profil, hvis du bliver kontaktet af én, du ikke kender.

Tjekliste til falske profiler

1

Er profilen ny og billederne lagt op samtidigt? Så kan profilen netop være blevet oprettet af én, der er i gang med et nyt svindelnummer. Tjek også, om billederne svarer til beskrivelsen af personen. Hvis ikke, er der noget galt.

2

Er profilbilledet troværdigt? Ligner det et købefoto eller måske porno? Tjek, om billedet af personen går igen på profilen og undersøg, om de samme billeder ligger andre steder. Du kan bruge Google eller Tineye, som er en gratis tjeneste på nettet, hvor du kan uploade et billede og se, hvor det ellers er blevet brugt.

3

Sker der noget på profilen? Har personen venner, der kommenterer og liker, eller er der kun nye opslag med få eller ingen likes? Omvendt, hvis profilen har mange venner men ingen likes, kan det være et tegn på, at vennerne er falske. På Snapchat kan du tjekke profilens Snapchat Score. Hvis den er lav og profilen ikke har andre eller kun få kontakter, kan det være et tegn på snyd.

4

Er navnet på profilen troværdigt? Er det stavet forkert eller står efternavnet for eksempel før fornavnet? Så kan den godt være falsk, og du skal ikke acceptere venneanmodningen.
Er navnet på profilen troværdigt? Er det stavet forkert eller står efternavnet for eksempel før fornavnet? Så kan den godt være falsk, og du skal ikke acceptere venneanmodningen.
Malte fik misbrugt sine billeder gennem otte år af en falsk profil

Malte fik misbrugt sine billeder gennem otte år af en falsk profil

Husk, at noget af dét, der kendetegner en falsk profil, også kan være udtryk for, at det er en helt ny profil lavet af en person, der ikke er vant til det sociale medie endnu. Genkender du navnet, kan du kontakte personen og høre, om han eller hun nu også har sendt dig en anmodning. Så finder du hurtigt ud af, om profilen er ægte - og får genopfrisket kontakten med én, du måske ikke har set længe 😉

Hvad skal du gøre med falske profiler?

Har du mistanke om, at den profil, der har kontaktet dig, er falsk, skal du først og fremmest lade være med at klikke på links eller besvare beskeder fra profilen. Er du kommet til at acceptere venneanmodningen, skal du fjerne den igen eller helt blokere profilen. Så kan svindleren ikke sende nye anmodninger til dig igen under samme profil.

Du bør også kontakte det sociale medie og anmelde profilen. På den måde er du med til at bekæmpe digital kriminalitet.

Er profilen fake? Vi kan hjælpe dig

Er profilen fake? Vi kan hjælpe dig

Som mobilabonnent hos Telenor er du dækket af NetSikker. Det betyder, at du kan ringe og få fri professionel rådgivning om falske profiler eller hjælp, hvis nogen forsøger at misbruge din egen profil på de sociale medier.

Relaterede artikler

Se alle