Skift betalingsmetode i Mit Telenor

I Mit Telenor kan du nemt ændre din betalingsmetode til fx betalingskort - og spare gebyret på dine regninger.

Betalingsmuligheder

Når du skal betale din regning, har du to muligheder:

  1. Betalingskort – 0 kr. pr. regning
  2. Betalingsservice – 9,75 kr. pr. regning

Du kan selv ændre din betalingsmetode på Mit Telenor.

1. Betalingskort - 0 kr.

Vi trækker din betaling automatisk fra dit betalingskort. Det koster ikke noget, og din regning bliver betalt til tiden. Du får din regning tilsendt på e-mail, inden pengene trækkes på dit kort. Du kan tilmelde følgende kort til automatisk betaling: Dankort, VISA, MasterCard, JCB og Maestro.

 

Husk at opdatere dine kortoplysninger, hvis dit registrerede betalingskort udløber eller bliver spærret.

Log ind på Mit Telenor og tilmeld automatisk betaling med betalingskort

 

2. Betalingsservice - 9,75 kr.

Er du tilmeldt betalingsservice, trækker vi din betaling automatisk via Betalingsservice. Det koster 9,75 kr. pr. regning. Gebyret dækker de udgifter, Telenor og Betalingsservice har i forbindelse med håndteringen. 

Betalingsservice bliver varetaget af Nets, og alle dine personlige oplysninger bliver behandlet fortroligt.

Hvordan tilmelder jeg betalingsservice?

Du kan tilmelde alle dine regninger til Betalingsservice på Mit Telenor eller via din bank. 

På Mit Telenor tilmelder du din regning med dit CPR-nummer samt registrerings- og kontonummer på den bankkonto, pengene skal trækkes fra.

Log ind på Mit Telenor og tilmeld Betalingsservice

Tilmelder du regningen i din netbank, skal du bruge dit Telenor-kontonummer, debitorgruppenummer 00001 og PBS-nummer 03407438. Du kan finde alle oplysningerne på din regning. Du finder din regning som PDF på Mit Telenor.

Betal manuelt indtil aftalen er aktiv - det kan tage tre dage

Når du kan se din aftale og betaling på din månedlige betalingsoversigt fra Betalingsservice, er din tilmelding aktiv. Indtil da vil du modtage din regning med posten og skal selv betale den på Mit Telenor eller i din netbank.

Find din regning på Mit Telenor

Du kan altid finde dine regninger og forbrugsdetaljer på Mit Telenor. Ønsker du regningen tilsendt på e-mail, skal du kontakte os, så kan vi hjælpe dig. Du kan også følge med i dine betalinger via Betalingsserviceoversigten hver måned. 

Ændring af tilknyttet bankkonto

Hvis du vil flytte din Betalingsserviceaftale til en anden bankkonto, skal du kontakte din bank. Den kan vi desværre ikke klare her.

Du har fået nyt betalingskort

Hvis du er tilmeldt Betalingsservice og får nyt betalingskort, skal du ikke foretage dig noget. Beløbet trækkes nemlig direkte fra din bankkonto. Din regning vil fortsat blive betalt til tiden.

Du har betalt din regning to gange

Skulle din regning være blevet betalt to gange, bliver det ekstra beløb automatisk trukket fra din næste regning.

 

Manuel betaling

Du kan betale regningen manuelt enten på Mit Telenor med betalingskort eller via din bank. Vi modtager din betaling med det samme, når du betaler på Mit Telenor – og efter 1-2 bankdage, når du bruger netbanken.

Hvis du afviser den automatiske betaling, skal du huske selv at betale manuelt.

Vi tilbyder ikke længere manuel betaling som fast betalingsmetode til nye kunder. 

Hvis du får tilsendt din regning med posten, koster det 49 kr. pr. regning.

Du finder alle betalingsoplysninger nederst på regningens side 1.

Du kan se og betale din regning på Mit Telenor

Hjalp denne side dig?

Tak, fordi du giver os besked om det.

Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil fortælle os hvorfor, artiklen ikke hjalp dig.

Tak for din feedback.