Andre emner
Er dit mobilabonnement blevet spærret?
Hvis du stadig betaler med Betalingsservice eller via banken, kan dit mobilabonnement være blevet spærret. Det er vi kede af, men heldigvis kan du nemt åbne det igen ved at skifte din til MobilePay eller automatisk kortbetaling – det tager kun et øjeblik.
Sådan åbner du dit abonnement igen
Det er hurtigt at åbne dit mobileabonnement igen:
- Log ind på Mit Telenor eller brug Mit Telenor-appen
- Skift betalingsmetode til MobilePay eller automatisk kortbetaling – vi guider dig trygt igennem
- Sluk din telefon og start den igen efter et par minutter – eller slå flyfunktion til og fra igen.
Hvis du har brug for ekstra hjælp, kan du følge en af vores trin-for-trin guides:
Guide: Sådan skifter du til MobilePay
Guide: Sådan skifter du til automatisk kortbetaling
Befinder du dig i udlandet?
Start med at følge instrukserne ovenfor under ”Sådan åbner du dit abonnement igen”.
Når du har skiftet betalingsmetode, skal du følge nedenstående trin – afhængigt af hvilken enhed du bruger:
På en iPhone eller iPad:
- Gå til Indstillinger
- Tryk på Mobilnetværk
- Tryk på Valg af netværk
- Slå Automatisk fra
- Vælg en operatør fra listen
På en Android-telefon:
- Gå til Indstillinger
- Tryk på Forbindelse
- Tryk på Mobilnetværk
- Tryk på Netværksoperatør
- Slå Vælg automatisk fra
- Vælg en operatør fra listen
Hvis du ikke får forbindelse efter 10–15 sekunder, så forsøg igen med en anden operatør.
Find svar på dit spørgsmål
Hvis du har brug for hjælp
Du er altid velkommen til at komme ned i en af vores butikker, eller ringe til vores kundeservice på 72 100 100. Vi er klar til at hjælpe dig. Det eneste du skal huske er dit MitID.
Vælg den betalingsmetode, der passer bedst til dig
Det er vigtigt at kende forskellen på de to betalingsmetoder, inden du vælger. Begge kræver at du har MitID.
MobilePay
MobilePay minder mest om det du er vant til fra Betalingsservice. Hvis du vælger MobilePay skal du være opmærksom på følgende:
- Du skal have MobilePay-appen på din telefon - den som downloades med MitID
- Betaling trækkes den 1. hver måned
- Du kan vælge at betalingen bliver trukket fra dit kreditkort eller fx din budgetkonto
- Du kan samle dine faste betalinger ét sted
Automatisk kortbetaling
Hvis du vælger automatisk kortbetaling skal du være opmærksom på følgende:
- Betaling trækkes fra dit betalingskort
- Vi har dine kortoplysninger, så du slipper for at gøre noget
- Betaling trækkes den 26. hver måned
Sådan hjælper du bedst som pårørende
Er du pårørende og har mulighed for at hjælpe med at skifte betalingsmetode, kan I sammen følge ovenstående guides og skifte på Mit Telenor.
I er også meget velkomne til at komme ned i en af vores butikker, telenor.dk/find-butik eller ringe til kundeservice på 72 100 100. Vi står klar til at hjælpe jer. Det er vigtigt at I begge er til stede og har MitID klar.
Det sidste vi ønsker er at gøre det besværligt eller udelukke nogen fra at være kunde hos Telenor. Hvis den person du hjælper ikke har MitID, kan I derfor overveje nedenstående muligheder.
Hvis du ikke har MitID
Det kan desværre ikke lade sig gøre at skifte betalingsmetode uden et MitID og det kan vi godt forstå er irriterende. Årsagen er, at der i dag er mange problemer med falske links i mails og sms’er og det skal være trygt og sikkert at være kunde hos Telenor. Derfor tilbyder vi kun betalingsløsninger, der involverer MitID i oprettelsesprocessen. Når du opretter dig, kan du enten bruge MitID digitalt eller med en kodeviser. Tryghed er kodeordet for Telenor og det skal det også være iforhold til betaling.
Ønsker du at få MitID
Hvis du godt kan få MitID, kan du se hvordan på Kom i gang med MitID. Her kan du følge en guide til oprette MitID på din telefon. Er du i tvivl om du kan få MitID kan du tjekke det på www.mitid.dk.
Alternativt kan du bestille en tid hos Borgerservice, der vil hjælpe dig med at få MitID – enten på din telefon eller med kodeviser.
Har du ikke mulighed for at få MitID
Af forskellige årsager kan man stå i en situation hvor det ikke er muligt at få MitID. Du kan læse mere om dette på www.mitid.dk
Hvis du ikke har mulighed for at få MitID kan en løsning være, at en pårørende overtager dit abonnement. Det kan I gøre ved at lave en ejeroverdragelse.
Overvej om ejerskifte er en mulighed
Ved en ejeroverdragelse kan du overtage kundens abonnement. Efter ejeroverdragelsen vil du stå for alt der har med abonnementet at gøre. Også betalingen. Derfor vil I skulle finde en løsning for betalingen mellem jer. Ved at lave en ejeroverdragelse undgår I besværet med MitID og det vil være nemmere at hjælpe med andre ændringer fremadrettet.
Abonnementet kan overdrages til en anden person, der har MitID og som kan varetage abonnementet for kunden. Det er vigtigt at I sidder sammen, så vi kan identificere kunden Det er dig, som pårørende, der skal kontakte os for at få ejerskiftet lavet. Den nuværende ejer skal være der, kunne identificeres og skal acceptere ejerskiftet.
Sådan laver I et ejerskifte
Ring til Kundeservice på 72 100 100, så vil i blive hjulpet igennem af en af vores dygtige agenter.
Hjalp denne side dig?
Vi er glade for, at denne artikel var til hjælp.
Tak for din feedback.