Information om nye EU-regler for roaming

Nu skal du ikke længere bekymre dig om ekstraregninger, når du har brugt din mobiltelefon i EU. Europa-Parlamentet og Ministerrådet har indgået en aftale om at afskaffe roaming-afgifter i EU, hvilket betyder nye regler for roaming, når du rejser i EU og Norden fra d. 15. juni 2017.

Hvad betyder de nye regler for mig?
De nye EU-regler betyder, at du får større frihed på ferien, fordi du fra d. 15. juni 2017 stort set kan bruge dit mobilabonnement i EU som derhjemme. Du skal derfor ikke længere tænke over, om du er på wi-fi, når du vil surfe på nettet eller streame musik og videoer.

Teleselskaber må ifølge de nye EU-regler beregne et maksimalt dataforbrug, som kan benyttes ud fra det konkrete abonnement. Derfor vil der i nogle tilfælde være en begrænsning for brug af data på dit abonnement.

Med de nye EU-regler følger også, at du kan ringe samt sende sms’er og mms’er præcis som i Danmark. Hvis du befinder dig uden for Danmark i et af de nedenstående lande, kan du derfor ringe og sende sms’er til både danske, lokale og andre numre i EU på samme vilkår som i Danmark. Modtager du opkald eller sms, koster det dig ikke ekstra. 

Hvad betyder de nye EU-regler for mit abonnement?
De nye regler vil for nogle kunder komme til at betyde ændrede priser og abonnementer. Herunder kan du læse, hvordan det kommer til at påvirke netop dig.

Hvis du har Fri+ 20, Fri+ 40, Fri+ 20 Familie og Fri+ 40 Familie forbliver dit abonnement uændret, så du hver måned kan bruge op til 10 GB af din datapakke i EU og Norden. Hvis du har Fri+10, vil du som noget nyt få op til 5 GB fra din datapakke hver måned i EU og Norden uden at skulle betale ekstra. Se flere fordele ved Fri+ og Fri+ Familie her.

Hvis du ikke har et af ovenstående abonnementer, vil dit nuværende blive ændret til et nyt og dermed en ny pris alt afhængigt af, hvilket abonnement du har. De ændrede vilkår skyldes, at du fra d. 15. juni 2017 kan ringe, sende beskeder og bruge af din datapakke i EU og Norden, hvilket medfører øgede omkostninger for Telenor. Hvis du er berørt af ændringerne, vil det fremgå af din faktura, og vi vil desuden sende dig en sms. Ønsker du ikke at fortsætte med dit nye abonnement, kan du opsige det hos kundeservice på 72 100 100.

Du kan læse mere om de nye roaming-regler på Energistyrelsens hjemmeside.

Er du erhvervskunde, vil du modtage specifik information fra Telenor inden d. 15. juni 2017.

Liste over lande i aftalen

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Cypern
    (Den græske side)
  • Estland
  • England
  • Finland
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Holland
  • Irland
  • Island
  • Italien
  • Kroatien
  • Letland
  • Liechtenstein
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Malta
  • Monaco
  • Montenegro
  • Nordirland
  • Norge
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Serbien
  • Skotland
  • Slovakiet
  • Slovenien
  • Spanien
  • Sverige
  • Tjekkiet
  • Tyskland
  • Ungarn
  • Østrig
  • Wales

Har du spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at ringe til vores døgnåbne kundeservice på 72 100 100.

Spørgsmål og svar

  • På skibe og fly er deres respektive satellitnetværk gældende, og der vil derfor være andre priser og vilkår for opkald, beskeder og data her.
  • Såfremt du over en periode på fire måneder bruger mere tale, sms og/eller data i udlandet end i Danmark, og du har opholdt dig mere i udlandet end i Danmark i samme periode, forbeholder Telenor sig retten til at sende dig et varsel om, at du skal ændre adfærden for dit forbrug inden for 14 dage. Gør du ikke det, vil du blive pålagt det til enhver tid tilladte roamingtillæg.  
  • Hvis du er tæt på en landegrænse, kan din mobiltelefon koble sig på et netværk, som ikke tilhører det land du befinder dig i. Du skal derfor være påpasselig, hvis dette land ikke er blandt de 36 lande i aftalen, da det kan medføre øgede omkostninger, hvis netværket, som benyttes, ikke er et EU-land. Læs mere om Telenors priser i udlandet

Hos Telenor overholder vi naturligvis lovgivningen i forbindelse med den nye EU-forordning, som træder i kraft pr. 15. juni 2017.

Vi er derfor kede af at læse, at flere medier omtaler prisændringer på visse produkter som ulovlige, da dette er ikke rigtigt.

Vores nye EU-produkter er udarbejdet efter EU-kommissionens forskrifter og gældende lovgivning på området. Desuden er vi i løbende dialog med Energistyrelsen, der er den ansvarlige myndighed på området.

EU har fastsat regler om, at borgere med et roaming-abonnement skal kunne bruge deres mobil i andre EU-lande præcist, som de gør i Danmark. Det er op til det enkelte teleselskab at fastsætte priserne for deres abonnementer, og vi har i Telenor, ligesom en række andre danske teleselskaber, valgt at hæve priserne på nogle af vores produkter. Grunden til det er, at vi som teleselskab skal betale teleselskaberne i de andre europæiske lande, når vores kunder bruger - eller roamer på – deres netværk. Det betyder, at vores omkostninger stiger.

Derfor har du fået besked om, at vi har sat prisen op på dit abonnement. Til gengæld har du nu mulighed for at bruge din mobil helt som du plejer, når du er på ferie i EU, uden at der kommer en ekstra regning.