Sådan kommer du godt i gang med Telefoni

Har du internet via telefonstik, kan du få telefoni. Og så snart du har sat din router op og er online, kan du ringe via din bredbåndsforbindelse. Hvis du har internet via kabel tv-stik, kan vi desværre ikke levere bredbåndstelefoni til dig.

Har du en ældre router, der ikke er klar til telefoni, sender vi dig automatisk en ny router, når du bestiller telefoni. Den nye router kommer med det telefonkabel, der forbinder routeren og din telefon.

Har du allerede bredbånd og en Technicolor-router, når du bestiller telefoni, sender vi ikke en nye router til dig. Du modtog telefonkablet sammen med din router.

Et eller flere telefonstik

Når du har telefoni, ringer du via din bredbåndsforbindelse, og din router fungerer som dit telefonstik. Det betyder, at den telefon, der er koblet til din router umiddelbart er den eneste, der vil virke med telefoni. Har du brug for flere telefonstik, skal din lokale elinstallatør etablere forbindelse mellem det stik, som routeren er tilsluttet og de andre telefonstik i husstanden.

Har du tyverialarm tilknyttet din telefon?

Vi kan ikke garantere, at dit alarmsystem fungerer sammen med telefoni. Derfor anbefaler vi, at du kontakter dit alarmselskab og spørger dem til råds, inden du bestiller telefoni.

Fungerer dit alarmsystem sammen med telefoni, skal du være opmærksom på, at det slår fra, hvis du slukker routeren eller oplever strømsvigt.

Hjalp denne side dig?

Tak, fordi du giver os besked om det.

Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil fortælle os hvorfor, artiklen ikke hjalp dig.

Tak for din feedback.