Se denne korte videoguide og kom godt i gang
Skriftlig guide
Sådan sætter du din router til
Før du sætter din router til, skal der være installeret en fiberboks i din bolig. Har du ikke allerede en, installeres denne enten i forbindelse med dit teknikerbesøg eller sendes til dig med posten. Du kan følge processen her.
Hvis du er kunde hos os i dag og har bestilt fiber, skal du koble din gamle router fra, inden du kan sætte den nye router til.
Når du har sikret dig, at du har en fiberboks i din bolig, og at din gamle router er koblet fra, kan du begynde opsætningen. Følg disse trin:
- Sæt routeren i stikkontakten - dette gøres på følgende måde: sluk stikkontakten, montér kablet i routeren, montér i stikkontakten og tænd til sidst for stikkontakten
- Tilslut netværkskablet til den blå port (WAN) på routeren, og tilslut den anden ende i fiberboksen
- Tænd for routeren, og vent til den nederste lampe på siden lyser grønt, hvilket betyder, at routeren er online. Sluk ikke for routeren, mens den starter op
Hvis den nederste lampe ikke lyser grønt, skal du kontrollere at kabel og strøm er korrekt tilsluttet. Kontakt kundeservice, hvis den nederste lampe stadig ikke lyser grønt, efter at du har fulgt de ovenstående trin.
Sådan kommer du trådløst på internettet med dine enheder
- Find dit netværksnavn (WiFi Navn) og adgangskode (WiFi Kode) ved at kigge i bunden af din router
- Søg efter trådløse netværk på din enhed, og vælg dit netværksnavn (WiFi Navn)
- Indtast adgangskoden (WiFi Kode)
Sådan kommer du på internettet med kabel
- Sæt et netværkskabel i én af gule porte
- Sæt den anden ende af netværkskablet i din enhed
God fornøjelse med dit nye internet!