Skriftlig guide
Sådan sætter du din router til
- Åbn den lille låge til simkortet, og indsæt dit Telenor-simkort.
Bemærk: benyt ikke skarpe genstande til dette, da det kan skade simkortet. - Tilslut strømforsyningen til 5G-routeren samt stikkontakten.
Bemærk: benyt kun den medsendte strømforsyning til routeren.
Forbindelse
- Tænd for routeren ved at holde power-knappen inde, indtil routeren begynder at lyse, og vent til routeren har oprettet forbindelse til netværket. Dette kan tage et par minutter, og du kan se, om routeren er online, ved at den enten lyser fast blåt i 5G-lampen eller fast grønt i 4G-lampen.
- For at forbinde til routeren, skal du søge efter trådløse netværk. Du finder netværksnavn og adgangskode under routeren eller på det medsendte kode-kort.
Sådan placerer du bedst din router
Vidste du, at din hastighed og internetforbindelse er afhængig af, hvor du placerer din router? 5G-routere skal placeres et sted, hvor den kan få et godt signal udefra, og samtidig levere signalet videre til dine enheder.
Placér gerne routeren i en vindueskarm eller i nærheden af et vindue
Her kan den nemlig modtage et stærkt signal udefra. Den må gerne stå højt oppe, da den på den måde bedre kan sprede signalet ud i rummet.
God fornøjelse med dit nye internet!