Underholdning på YouTube for børn op til 9 år

Onsdag den 18. december 2019

YouTube er et univers af uendelig underholdning for børn og unge. Men det er ikke altid lige til at finde rundt i. Vi har samlet 7 gode YouTube-kanaler, som kan underholde dig og dine børn med søde dyr, smoothie-challenges og engelskundervisning.

Copenhagen Zoo

Copenhagen Zoo

Er søde dyr, farlige dyr, slimede dyr og pelsede dyr bare et hit hjemme hos jer? Så vil vi vædde med, at Copenhagen Zoos Youtube kanal lige er det, der skal til. Især hvis der ikke altid er overskud eller tid til at ægte besøg i Zoologisk Have. Sæt i stedet de små poder foran skærmen og lad dem følge med, når flodhesten spiser græskar til Halloween eller elefanterne får julemad. 


Du finder YouTube-kanalen her.

Naja og Morten Münster

Naja og Morten Münster

Morten og Naja Münster er søskende. Men hver for sig har de deres egen vlog, hvor de flere gange om måneden producerer og deler sjove og seje videoer på hver deres YouTube-kanal.

For de lidt større i aldersgruppen 7-9 år underholder Storebror Morten med sjove sketches, hvor han laver sjov med alt fra populærkultur til sit eget hverdagsliv. Og for de yngre underholder Lillesøster Naja med sjove videodagbøger, hvor hun dokumenterer sit liv med familien, og laver sjove udfordringer, som for eksempel en vaskeægte Smoothie-challenge.


Klik for Naja og her for Morten.

Lakserytteren

Lakserytteren

Kan dit barn lide fest, farver og masser af kreativitet? Så læs videre her! Rasmus Kolbe a.k.a. Lakserytteren er kendt for at være en af Danmarks mest kreative mennesker på Snapchat. Men klikker du dig ind på hans YouTube-kanal vil du opdage et hav af underholdende videoer, hvor Lakserytteren læser højt fra sin bog, tegner skøre figurer og ligger Halloween makeup på sig selv.


Du finder YouTube-kanalen her.

Cartoon Network Danmark

Cartoon Network Danmark

Du kan sikkert selv huske gode gamle Cartoon Network, hvis du var en af dem, der elskede tegnefilm, som barn. Hvis du allerede nu fyldes med gode minder, så vil Cartoon Networks Youtube kanal være lige noget for dig og dine børn. Her er nemlig alt, hvad hjertet begærer, når det kommer til sjove tegnefilm. I kan derfor trygt sætte jer til rette og nyde klassikere som Dexter’s Laboratorium og Johnny Bravo, samt nye og sjove animationer, som Gumballs Fantastiske Verden og Teen Titans GO! Og alt er heldigvis på dansk. 


Du finder YouTube-kanalen her.

DR MGP

DR MGP

De fleste kan vist ikke undsige sig at have haft en drøm om at blive sanger eller danser på et tidspunkt i deres liv. Og sådan er det sikkert også for jeres børn. Derfor er DR MGPs Youtube-kanal lige noget for jer, der elsker musik. På kanalen finder man utallige timers musikvideoer og optrædener fra tidligere deltagere, som man kan synge og danse med på. Derudover er det også en super god måde at varme op til DR MGP 2020, der rammer TV-skærmen til februar. 


Du finder YouTube-kanalen her.

LearnEnglish Kids

LearnEnglish Kids

Hvordan siger man, at man børster sine tænder på engelsk? Og kan man lære klokken samtidig med at man lærer engelsk? LearnEnglish Kids er specifikt for børn og unge rundt omkring i verden, der gerne vil træne det engelske sprog, og er et godt sted at starte, hvis dit barn gerne vil prøve kræfter med engelsk uden for skoletiden.

 

Du finder YouTube-kanalen her.

Rasmus Brohave

Rasmus Brohave

Rasmus Brohave er en af de største YouTubere i Danmark. På hans kanal kan man følge hans spændende og inspirerende videoer, hvor han rejser rundt i verden og besøger alt fra Japan til Færøerne. Rasmus laver også en masse sjove prank- og challenge videoer, men det bedste må alligevel være hans videoserie Hvad kan jeg blive. Her udforsker Rasmus en lang række forskellige jobs som for eksempel tryllekunstner, politibetjent og dyrepasser. En fantastisk og anderledes karriereguide, der helt sikkert kan give inspiration. 


Du finder YouTube-kanalen her.