Sådan bliver du en god rollemodel for dit barn

Når der er skruet godt op for skærmtiden både ude og hjemme, er det vigtigt at de største giver gode online vaner videre til de mindste. For dine børn ser op til dig og går helt sikkert i dine digitale fodspor. Derfor har vi en top 3 over myter om mobiler – og en tjekliste, der helt sikkert får dig til at tænke en ekstra gang.

implementering af internet

#1 Sharing is caring!

”Det er fedt at dele mit barn med Gud og hver mand”

 

Når Hugo hopper rundt i haven uden bukser, skal alle se, hvor sød og sjov han er! Derfor kan det kun gå for langsomt at få billederne delt på både Facebook, Snapchat og Instagram. Eller hvad? Tænk over, om dit lille barn, som jo hurtigt bliver større, virkelig vil have sin bare numse på nettet. Og husk at content ikke bare kan fjernes – så spørg hellere om lov en gang for meget end en gang for lidt. Eller nyd bare synet selv.

 

#2 Familietid = skærmtid

”Det er så hyggeligt at være sammen – især med mobilen lige ved hånden”

 

Når der skal familiehygges, skal det mindste medlem også være med: mobilen. Så kan du let lige holde øje med vejret, tjekke mailen og tage opkald fra arbejdet. Eller hvad? Overvej om du kan undvære telefonen, når der er familietid på programmet. Den går jo ingen vegne – heller ikke hvis vinden vender.

 

#3 Den store vide webverden er alt for farlig

”Der er helt sikkert noget slemt på børnenes skærme, så snart jeg kigger væk”

 

Når du ikke må følge med på børnenes YouTube, er det selvfølgelig fordi der foregår noget helt, helt forkert på skærmen. Eller er det? Det gælder om at finde en balance, hvor du både viser dit barn respekt og tillid samtidig med du får dine bekymringer italesat. Spørg derfor ind til, hvad der er på skærmen – samtidig med at du giver plads til privatliv.

Børnenes råd til forældre

Telenor tog temperaturen under årets Folkemøde på Bornholm, hvor børnene gav gode råd til forældrene. Kan du genkende noget?

Tjeklisten: 10 ting at tænke over

Kan du sige ja til hele rækken?

 

1. Har du mobilfrie zoner derhjemme? Og husker du det selv?

Ja [ ] Nej [ ]

 

2. Er du selv nærværende og til stede, når du er sammen med din familie?

Ja [ ] Nej [ ]

 

3. Lægger du mobilen langt væk og glemmer alt om sms’er, opkald og opdateringer, når der er familietid på programmet?

Ja [ ] Nej [ ]

 

4. Holder du pause, selvom laptoppen holder på dig i timevis?

Ja [ ] Nej [ ]

 

5. Er du også selv åben, når dit barn vil vide, hvad der sker på din skærm?

Ja [ ] Nej [ ]

 

6. Har du private profiler på de sociale medier?

Ja [ ] Nej [ ]

 

7. Deler du med omtanke, når du har fanget guldkorn af familien på mobilen?

Ja [ ] Nej [ ]

 

8. Husker du at spørge dine børn om lov, inden du deler dem på sociale medier?

Ja [ ] Nej [ ]

 

9. Tænker du over din tone på sociale medier?

Ja [ ] Nej [ ]

 

10. Tænker du over din egen fremtoning på de ting, du lægger op?

Ja [ ] Nej [ ]