9 børnevenlige kanaler på YouTube for børn op til 6 år

Kan dit barn lide at gå på spændende eventyr med naturvidenskab og matematik eller er det bare vildt sjovt at høre på hysteriske figurer, der taler pingvinsk. YouTube er et fantastisk univers med mulighed for fordybelse og underholdning for alle aldre. Og til børn findes der et hav af både sjovt og lærerigt indhold.

Mandag den 18. november 2019

Det kan godt være svært for børn at navigere rundt i det store YouTube-univers på egen hånd, og nogle gange kan de støde på indhold, der slet ikke er egnet til dem. YouTube Kids gør det sikkert og nemt for børn at navigere rundt mellem deres yndlingskanaler og gå på nye opdagelser i sjove og lærerige videoer specielt udvalgt til børn. Vi har samlet ni af de bedste kanaler til dig og dine børn.

Masha og Bjørnen

Masha og Bjørnen

Med Masha og Bjørnen er både børn og voksne i rigtig godt selskab. Historierne om den lille, charmerende og meget energiske pige, og hendes ven, den pensionerede cirkusbjørn, er baseret på et russisk folkeeventyr. Mange af videoer er på engelsk, men karaktererne taler ikke så meget med hinanden, som gør, at alle kan se med.

Du finder YouTube-kanalen her.

Gurli Gris

Gurli Gris

Gurli Gris er en børneserie om grisen Gurli, der bor sammen med sin lillebror, mor og far. Gurli elsker at hoppe i mudrede vandpytter og lege med sine venner Kalle- og Karina Kanin og Pedro Pony. Kanalen er på dansk, og både børn og voksne kan se med. 


Du finder YouTube-kanalen her.

Bounce Patrol

Bounce Patrol

Kan dine børn lide at danse til sjov musik, så er Bounce Patrol lige sagen. Bounce Patrol skaber en fest for de mindre. Med deres flotte udklædninger krydret med ørehængende sange og melodier synger de om farver, tal og alfabetet. Det hele foregår på engelsk, og derfor kan det være en god måde at introducere dit barn til det engelske sprog med leg og dans. Hvis dine børn bare elsker at hoppe og grine, er Bounce Patrol også et godt valg.

Du finder YouTube-kanalen her.

Peter Pedal

Peter Pedal

Sammen med “Manden med den gule hat” har den charmerende og nysgerrige abe Peter Pedal fortryllet folk i alle aldre gennem mange år -  både som bog, TV-serie og film. Og vores allesammens yndlings abe har heldigvis også hans egen kanal, der indeholder mange timer med gode historier. Serien har også et ønske om at inspirere børn til at udforske naturvidenskab, teknik og matematik i deres dagligdag. Derfor er Peter Pedals YouTube-kanal også en lærerig én af slagsen.

Du finder YouTube-kanalen her.

Popsi og Guitar-Krelle

Popsi og Guitar-Krelle

Popsi og Guitar-Krelle beskriver sig selv som syngende krammedyr, og man kan ikke andet end at være enig i den beskrivelse. Den kærlige sang-duo underholder de mindste i alderen 0-5 år med danske børnesange kombineret med skjulte, motoriske øvelser.  

Du finder YouTube-kanalen her.

Carlsen Kids

Carlsen Kids

Kan dine børn lide at få læst højt - så læs med her. Sammen med Læsehesten Loui har forlaget Carlsen lavet en YouTube-kanal til de mindste i aldersgruppen 3-6 år. Læsehesten Loui vil sammen med hans venner Sebastian Klein, Morten Remar, Christina Schou og Sille Grønborg underholde dine børn med korte højtlæsningsvideoer i alle genre.

Du finder YouTube-kanalen her.

Learning time with Timmy

Learning time with Timmy

Flere og flere børn begynder at stifte bekendtskab med det engelske sprog i en tidlig alder. Skolerne begynder at undervise i engelsk fra 1. klasse og denne kanal er god, hvis I vil starte lidt tidligere. Man følger det lille lam Timmy igennem forskellige lærerige historier, hvor nøgleord er i fokus. Udover at være lærerig er historierne også spændende, sjove og relaterbare.  


Du finder YouTube-kanalen her.

Teletubbies

Teletubbies

De fire dukker Laa-Laa, Dipsy, Tinky Winky og Po har siden slutning af 90’erne været et af de mest populære børneprogrammer. Sammen med støvsugeren Noo-Noo afspejler serien de erfaringer, der opstår i dagligdagen. Serien er især populær blandt de 3-5 årige og er for mange et must-see i de første år af ens liv.

Du finder YouTube-kanalen her.

Pingu

Pingu

Pingus officielle YouTube-kanal er fuld af historier om den lille pingvin, der bor sammen med sin familie på Sydpolen. Pingu oplever sjove ting med sin søster Pinga og med sin bedste ven, sælen Robby. Pingu og vennerne taler pingvinsk, som for det meste er en blanding af pludren, pladren og mumlen. Pingu-serien blev lanceret tilbage i 1990, men med seriens humor og koncept er Pingu en tidsløs klassiker.

Du finder YouTube-kanalen her.