Brug for hjælp? Ring til os på 72 100 100

Har du mistet din mobil

Mister du din mobil, så kontakt os med det samme på 72 100 100 - eller henvend dig i din nærmeste Telenor-butik. Vi spærrer straks dit simkort, så ingen kan misbruge dit mobilabonnement. 

Find butik

I en Telenor-butik kan du få nyt simkort med det samme. Bestiller du et nyt simkort via Kundeservice, sender vi det med posten samme dag. Nyt simkort koster 99 kr.

Godt at vide

  • Når du spærrer dit simkort, spærrer du ikke dit mobilabonnement. Du betaler abonnement, mens du venter på dit nye simkort.
  •  Når du ringer ind og spærrer din mobil, vil du blive tilbudt et opkald på et tidspunkt, der passer dig. Du kan vælge et tidspunkt mellem 8-22 på hverdage, og kan fx få hjælp til at købe en ny telefon – eller vi kan finde din købskvittering til forsikringen.
  • Spærrer du dit simkort på en hverdag, ringer vi til dig inden for 24 timer, så vi evt. kan hjælpe dig videre. Vi kan fx sende dig en kopi af din købskvittering.
  • Finder du din mobil igen, kan du få genåbnet dit simkort enten i en af vores butikker eller ved at ringe til Kundeservice på 72 100 100.

Er din mobil blevet stjålet?

Anmeld tyveriet til politiet
Her kan du anmelde tyveriet direkte til politiet.

Anmeld tyveri til dit forsikringsselskab
Når du anmelder tyveriet til dit forsikringsselskab, vil de som regel bede om:

  • Dit policenummer
  • Kvittering på politianmeldelse
  • Kvittering på mobil
  • Beskrivelse af mærke og model

Har du købt din mobil hos Telenor, kan Kundeservice hjælpe dig med at skaffe kopi af din købskvittering.

Spørgsmål og svar

+-
Det hæfter du for, når din mobil er stjålet

Er din mobil blevet stjålet, gælder Lov om betalingstjenester §61 og §62. Det betyder, at dit simkort sidestilles med et dankort, og at du hæfter for op til 1.100 kr. af det forbrug, tyven har foretaget.

Det forudsætter dog bl.a., at du ikke har oplyst pinkoden til den, der har misbrugt din telefon, og at du har kontaktet os for at spærre din mobil straks efter, du har opdaget, at den er væk. I tilfælde af groft uagtsomt brug hæfter du for op til 8000 kr., og ubegrænset i tilfælde af at du har handlet svigagtigt.

+-
Køb ny mobil med det samme. Hvilken skal du vælge?

Er du i tvivl om hvilken mobil, der passer til dig og dit behov, så kig forbi en af vores butikker eller ring til Kundeservice på 72 100 100. Så rådgiver vi dig meget gerne.

Vil du beholde dit mobilnummer, kan du først købe ny mobil i vores webshop, når du har fået nyt simkort – eller genåbnet det gamle.

Hjalp denne side dig?
Tak for din feedback