Mit internet er langsomt 

Tager det usædvanligt lang tid at downloade filer, sende og modtage mails eller at åbne hjemmesider? Så er du kommet til det rette sted. I denne guide vil vi hjælpe dig med at finde eventuelle fejl på dit setup, så du kan blive flyvende på nettet igen.  

Omfatter fejlen kun enkelte af de tilsluttede enheder, er det tegn på, at der er problemer med enheden og ikke routeren/internetforbindelsen. Prøv at genstarte enheden, for at se om dette afhjælper problemet​. 

Guiden er til dig, der oplever, at dit internet er langsommere, end den hastighed, du betaler for. Start med at tage en speedtest ved at downloade Ookla's speedtest-app, Speedtest by Ookla. Tager du testen på dit WiFi-netværk, er det vigtigt, at du fysisk befinder dig lige ved siden af din router, når du tager testen.

Din reelle hastighed er afhængig af mange ting, men som en god tommelfingerregel bør du kunne få din fulde hastighed, hvis du laver en speedtest via en speedtest-app, på en nyere enhed, via LAN-kabel. Hastigheder målt via WiFi vil ofte være lavere end det abonnerede, da selv de nyeste WiFi-teknologier ikke kan understøtte de højeste hastigheder, vi tilbyder.​

Er udfordringerne sporadiske eller konstante?​

Hvis du er online via WiFi, har dine enheders placeringer i forhold til routeren stor indflydelse på den oplevede hastighed.​ For at opnå den bedst mulige forbindelse mellem din router og de forbundne enheder, kan du med fordel placere din router og dine enheder efter følgende retningslinjer:​

  • Højt​
  • Frit fremme​
  • Centralt i det rum, hvor du har behov for dækning​
  • Væk fra andre elektroniske enheder, kabler og lign.​

Løste dette ikke dit problem, så kontakt Telenor Support. Før du ringer op, må du meget gerne have noteret følgende:​

  • Dato og klokkeslæt, hvor du oplevede langsom hastighed​
  • ​Enheder, som du oplevede langsomt internet på

Oplevede du langsom forbindelse på en computer, bedes du notere, hvilket netkort du har samt sikre dig, at driveren til netkortet er opdateret.​

Prøv følgende, før du kontakter kundeservice: 

  1. Prøver du på at gå online via WiFi, så tjek, at din enhed er forbundet til det rigtige netværk. Hvis du ikke har ændret WiFi-navn, kan du se navnet på din forbindelse under bunden af routeren. Er din enhed ikke tilsluttet til netværket, skal du blot oprette forbindelsen igen
  2. Hvis dine enheder er tilsluttet med LAN-kabel, så prøv at trykke alle stikkene i bund, og tjek, at der ikke er synlige skader på kablet​. Tjek også, om kablet er af typen Cat5e, Cat6, Cat6e eller nyere. Du kan læse på kablet, hvilken type det er. Er kablet af typen Cat5, er det forældet
  3. Mobile/trådløse enheder kan selv skifte mellem WiFi og mobildata. Tjek derfor, om din enhed er på mobilt netværk, når du oplever fejlen
  4. For at opnå den bedst mulige forbindelse mellem din router og de forbundne enheder, kan du med fordel placere din router og dine enheder efter følgende retningslinjer:​ 
  • Højt​ 
  • Frit fremme​ 
  • Centralt i det rum, hvor du har behov for dækning​ 
  • Væk fra andre elektroniske enheder, kabler og lign. Læs den fulde guide med gode råd til bedre WiFi-dækning her.

Langsom forbindelse på arbejdscomputer

Oplever du langsom forbindelse på en arbejdscomputer, kan det være forårsaget af en VPN-forbindelse eller et lokalt installeret sikkerhedssoftware. Kontakt din arbejdsgivers IT-afdeling for at se, om de kan hjælpe dig. 

Fik du ikke løst dit problem? Så kontakt Telenor Support på 72 100 100. Før du kontakter os, må du meget gerne have noteret følgende: 

  • Dato og klokkeslæt, hvor du oplevede langsom hastighed​ 
  • ​Enheder, som du oplevede langsomt internet på 

Oplevede du langsom forbindelse på en computer, bedes du notere, hvilket netkort du har, og sikre dig at driveren til netkortet er opdateret.​  

Hjalp denne side dig?

Tak, fordi du giver os besked om det.

Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil fortælle os hvorfor, artiklen ikke hjalp dig.

Tak for din feedback.

Har du stadig spørgsmål?

Hvis du er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice

- Vi er klar mandag til fredag 8-20.