Forskellen på fibernet og bredbånd kan være svær at se med det umiddelbare øje, men der er faktisk stor forskel på de to løsninger – både når det kommer til teknologien og hastigheden. Det klassiske bredbånd leveres gennem kobberkabler, mens fibernettet rejser gennem lyslederkabler. Med lyslederkabler kan signalet transporteres med meget mindre modstand, hvilket betyder, at hastigheden bliver meget højere med fiber, end det er tilfældet med det klassiske bredbånd.
Med fibernet får du også din egen private forbindelse med båndbredde nok til, at der kan være utallige enheder online samtidigt – modsat bredbånd, hvor man i områder med mange brugere kan opleve begrænset båndbredde og dermed nedsat hastighed. Det oplever du ikke med fibernet, da fiberforbindelsen rulles ud til hver enkelt husstand.