Udfasning af det gamle, landsdækkende telefonnet
Kobbernettet, der har forbundet danskerne i over 140 år med fastnettelefoni og senere hen internet via telefonstikket, viger nu pladsen for nye teknolgier, så du får en endnu bedre netværksoplevelse.
TDC NET, der ejer kobbernetværket i Danmark, lukker ned for kobbernetværket inden udgangen af 2030. Det betyder derfor, at vi hos Telenor allerede nu begynder at lukke ned for fastnettelefoni og det gamle internet - og dertilhørende tillægsservices, som fx VoIP og Alarm. Nedlukningen vil være helt gennemført inden udgangen af 2027.
Men bare rolig. Der er heldigvis alternativer, der alle er klædt på til både nutid og fremtid, så du kan ringe, surfe og streame på en lynhurtig og tryg forbindelse. Bliv klogere på dine muligheder her på siden.
Du kan skifte allerede nu
Find dit nye internet: altid lynhurtigt, altid trygt
Hos Telenor har vi internetabonnementer til alle behov. Vælg nemt og hurtigt 5G til hjemmet, få en toptunet forbindelse med fiber eller COAX, eller tag internettet under armen med mobilt internet.
Med internet fra Telenor får du NetSikker* og SikkerSurf inkluderet, så du kan være mere tryg, når du surfer på nettet. Tjek nemt og hurtigt, hvilke internetforbindelser, du kan få på din adresse.
Brug for hjælp til at finde en ny internetløsning?
Vores kundeservice er klar til at hjælpe dig mandag til fredag 8-20. Ring til os på 72 100 100.
Du kan også komme ned i en af vores butikker, hvor vores dygtige medarbejdere står klar til at hjælpe dig.
Spørgsmål og svar
Hvorfor lukkes kobbernettet?
Kobbernetværket har i over 140 år forbundet danskerne med fastnettelefoni og senere hen internet via telefonstikket. Det er blevet en forældet teknologi i takt med, at bredbånd (COAX), fibernet og 5G er kommet til – teknologier, der passer bedre til danskernes stigende digitale forbrug og forventninger til en hurtig og stabil forbindelse. Hos Telenor dækker vi landet med løsninger, der er fremtidssikrede, og som giver de bedste forudsætninger for en god oplevelse, når det kommer til telefoni og internet.
Hvornår vil kobbernettet være lukkes hos Telenor?
Hos Telenor vil der være lukket ned for kobbernettet inden udgangen af 2027. Vi vil dog allerede begynde med flytning af kunder på kobbernettet nu. Det betyder, at du som kunde godt kan blive flyttet før 2027.
Hvordan får jeg besked, hvis min telefoni- eller internetforbindelse lukkes?
Hvis du er kunde med adgang til internet og telefoni via kobbernettet – fastnettelefoni og internet via telefonstikket – vil du i god tid få et brev eller en mail med information om nedlukningen. I den forbindelse skal du tage stilling til, hvilken fremtidig telefoni- og internetløsning, du gerne vil have.
Kan jeg skifte til noget andet allerede nu?
Ja, du kan allerede skifte din fastnetforbindelse ud med telefoni via mobilnettet. Det kræver en mobiltelefon og et mobilabonnement med et tilknyttet mobilnummer. Du kan se vores mobilabonnementer her.
Har du en internetforbindelse via telefonstikket, har du også mulighed for at skifte til en anden internetteknologi allerede nu. Du kan enten tjekke din adresse og se, hvilke løsninger, vi tilbyder hos dig, eller du kan ringe til vores kundeservice og høre mere om dine muligheder.
Kan jeg beholde min fastnettelefon?
Du kan ikke beholde din fastnettelefon. Men du kan nemt bestille et nyt mobilnummer sammen med et abonnement, der passer til dine behov. Du kan også købe en ny mobiltelefon sammen med abonnementet. Har du brug for hjælp til dit køb, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til vores kundeservice på 72 100 100 - vi sidder klar til hjælpe dig mandag til fredag kl. 8-20.
Hvordan ved jeg, om min telefon- eller internetforbindelse er via kobbernettet?
Hvis du får internet ved hjælp af et kabel fra dit telefonstik (også kaldet DSL), så får du internet via kobbernettet. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os, så finder vi ud af, om du er berørt af nedlukningen af kobbernettet. Hvis du har en fastnettelefon, der er sat til et telefonstik, har du ligeledes telefoni via kobbernettet.
Kan jeg risikere, at mit internet eller min fastnettelefon pludselig ikke virker?
Du vil blive informeret via mail eller brev, og der vil gå mindst 30 dage efter modtagelse af varslingen, før din nuværende telefon-og/eller internetforbindelse vil blive lukket ned. Så har du god til at vælge en ny telefoni- og internetløsning.
Jeg har allerede et mobilnummer – kan jeg beholde mit fastnetnummer?
Nej, det er ikke muligt at beholde dit gamle fastnetnummer. Så hvis du allerede har et mobilnummer, er det dette, du skal bruge til alle indgående og udgående opkald i fremtiden.