Fem myter om 5G
Er der virkelig brug for den nye 5G-teknologi? Og hvilke muligheder giver den? Vi ser nærmere på fem af de største 5G-myter.
Telenor ruller for alvor 5G-tekonologien ud i Danmark i den kommende tid. 5G åbner for mange muligheder, vi ikke har med nutidens 4G-netværk.
Med ny teknologi opstår der ofte myter og potentielle misforståelser – det gælder også for 5G.
Her kigger vi på fem af de store spørgsmål i forbindelse med 5G og forsøger at give svar:
1. Er det nødvendigt, når 4G er så hurtigt?
For det første er 5G hurtigere. Meget hurtigere. I stedet for at bruge mellem fem og 20 minutter på at downloade en HD-film over 4G, kan den samme film downloades på ca. 30 sekunder over 5G.
Med 4G-netværket oplever du ofte, at hastigheden falder, hvis mange bruger netværket på samme tid. Dette sker ikke på samme måde med 5G, som kan håndtere mange enheder, der er tilsluttet på samme tid - uden problemer. Dette er også en stor fordel, når det kommer til de mange millioner nye IoT-enheder (Internet of Things), der vil være forbundet til internettet.
5G-netværket kan effektivt håndtere disse enheder uden at ofre anden trafik på netværket, og det åbner en bred vifte af nye muligheder på mobilnetværket for kommercielle og industrielle aktører.
Ved at kunne dele netværket på 5G er det også muligt at give forskellige typer netværkstrafik forskellige prioriteter. For eksempel kan nødkommunikation sikres i en separat del af netværket uden at blive påvirket af anden trafik.
5G-netværket vil være i stand til at åbne for ny teknologi som for eksempel selvkørende biler, fjernoperationer eller AR-tjenester i realtid. Det er teknologi, der stiller strenge krav til responstiden i netværket, som hurtigt bliver et problem med 4G.
2. Indeholder 5G flere basestatoioner?
Telenors udvikling af 5G vil primært være baseret på frekvensbåndene 700MHz til 3800MHz, som allerede bruges til 4G i dag. Derfor vil Telenor primært udnytte de eksisterende basestationer, hvor 5G vil være i stand til at give særligt gode mobiloplevelser i områder med høj befolkningstæthed.
Basestationerne er placeret for at give den bedst mulige dækning for mobiltelefoner. Det hjælper med at reducere telefonernes strømforbrug og medfører samtidig mindre stråling.
3. 5G - er det kun i byerne?
Nej. Selvom 5G giver god mobildækning i områder med mange mennesker, er teknologien også meget nyttig i områder med kun få beboere.
Takket være de store mængder data, der kan overføres med 5G, er teknologien også velegnet som erstatning for kobber- eller fibernetværk. Mobilt internet vil derfor være en stor fordel i områder, hvor der for eksempel ikke er fiberforbindelser - men også som et godt alternativ, hvis du kun ønsker en mobil løsning.
ed ældre teknologi.
4. Vil mobiltrafik være sikker på 5G-netværket?
Telenor har piloteret 5G siden 2018 og har hele tiden givet sikkerhed en højere prioritet end i nogen tidligere generering af mobilnetværk.
Telenor har indgået aftaler med Ericsson og Nokia, som sammen skal levere en modernisering af kernen i mobilnetværket i Danmark, Norge og Sverige. Det er sket efter en omfattende udbudsproces, hvor der blev lagt vægt på faktorer som sikkerhed, teknisk kvalitet og evne til at innovere og modernisere mobilnetværket.
Som operatør bygger og driver Telenor netværkene i overensstemmelse med gældende love, forskrifter og krav fra myndighederne sammen med høje forventninger og krav fra kunderne. Dette gøres altid med et kontinuerligt fokus på sikkerhed, uanset underleverandør - og når vi vælger leverandører, er dette baseret på myndighedskrav, lokal lovgivning og Telenors egne sikkerhedsvurderinger.
5. Betyder 5G mere stråling?
Samlet set bruger alle danskere mere og mere data, og dermed skal der også nye og mere effektive teknologier til at kunne løfte dette databehov. 5G er næste skridt og har teknisk mulighed for at benytte flere radiobølger end de gamle teknologier. Når der benyttes flere radiobølger, vil der på sigt ske en stigning i den stråling, vi ser i dag. Det er således ikke 5G-teknologien i sig selv, der skaber mere stråling – det er mængden af radiobølger, som benyttes til alle former for trådløs forbindelse.
Helt overordnet er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke er en sundhedsrisiko forbundet med 5G. Sundhedsstyrelsen har defineret nogle grænseværdier, som er dem teleselskaberne, herunder Telenor, skal overholde. I dag ligger vi langt under disse grænseværdier, hvilket er dokumenteret i en række målinger igennem de sidste mange år, og Telenor holder øje med, at det også er tilfældet i fremtiden.
Læs mere her