Praktik i Telenor

I Telenor Danmark ser vi vores praktikprogram som en fantastisk mulighed for at samarbejde med dygtige studerende. Som Telenor-praktikant vil du indgå, på lige fod med øvrige kollegaer, i arbejdsdagen i vores forretning. Du får mulighed for at drive et eller flere projekter i løbet af praktikperioden. Opgaverne kan spænde bredt, men inkluderer typisk analyse, undersøgelse og inputs til vores arbejdsgange og de problemstillinger, vi står overfor.

 

En praktikplads der forbinder dig til din fremtidige karriere

Vores praktikprogram er for dig, der har praktik indlagt som en fast del af din videregående uddannelse. Om du er (professions)bachelor- eller kandidatstuderende, er ikke afgørende for os - i stedet er det vigtigt, at du er nysgerrig og har lyst til at gøre en forskel. Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét, en stejl læringskurve og relevant erfaring. Flere af vores praktikanter bliver ansat i studiejob efterfølgende - så hvis vi er det rette match og du trives med opgaverne, kan en praktikplads i Telenor være forbindelsen til din fremtidige karriere.

 

Det praktiske

  • Du skal være studieaktiv på en videregående uddannelse
  • Praktikkens varighed er typisk ét semester, dvs. 3-6 måneder
  • En praktikstilling er ca. 30-37 timer om ugen
  • Praktikopstart er enten i august/september eller januar/februar
  • Ledige praktikstillinger publiceres hvert år i hhv. maj og oktober