Karriere i Telenor Retail

Karrieretrappen er for dig der har viljen, talentet og lysten til at gøre Telenor til en endnu stærkere forretning, gennem at styrke dine egne kompetencer i forhold til at sikre, at dine kolleger kan være den bedste version af dem selv. Vi giver dig opgaver og ansvar, lederkurser og uddannelser tilsvarende dit faglige niveau, og sørger for der hele tiden er plads til, at du udvikler dig personligt såvel som fagligt.

 

”Én af de mange gode ting ved at arbejde hos Telenor er, at man får meget ansvar som fuldtidsansat. Man er ikke fastlåst til ét punkt. Jo længere tid man er der, jo større ansvar får man – man udvikler sig hele tiden karrieremæssigt, og det er en virkelig fed følelse og max motiverende”.
Alex Tan Duc Josef Vu, Lederaspirant, Telenor Retail

Karrieretrappen består af flere trin, som du vil betræde i rækkefølge i takt med, at dit faglige niveau stiger.

”Jeg synes det er sjovt at være souschef i Telenor. Telenor er en arbejdsplads, hvor man er meget nær med sine kolleger. Jeg kan bidrage rigtig meget selv, hvilket er virkelig fedt. Jeg kan mærke, at jeg gør en forskel. At være souschef er ikke bare en titel jeg har fået, uden noget indhold. Jeg har et rigtigt ansvar, hvor jeg blandt andet tager del i de administrative opgaver, og har en stor del af ansvaret i forhold til mine kolleger i teamet.

Min udviklingsplan har været tydelig helt fra starten. Under de enkelte forløb skal jeg som udgangspunkt varetage opgaverne selv, men får jeg problemer har jeg altid min butikschef at sparre med. Det er fedt at kunne inspirere andre, når man selv er på arbejdspladsen.”
Jeppe Munk, Souschef, Telenor Retail

Din udvikling vil foregå i tæt samarbejde med din butikschef, der støtter din udvikling på daglig basis i butikken. Derudover vil du få teoretiske værktøjer til at styrke dine ledelsesmæssige kompetencer gennem vores træningsafdeling og ekstern uddannelse.

 

Hvis du brænder for det, du laver, og tager ejerskab for din egen læring, er Telenor en virksomhed med uendelige udviklings- og karrieremuligheder!

”Jeg startede min karriere i Telenor Retail. I løbet af mine første to år fik jeg mere og mere ansvar for butikken og dagligdagen, og fik med tiden mulighed for at blive butikschef. Derfra gik der en masse år med forskellige og spændende jobs som gør at 2 år blev til 11 år, ret hurtigt.

 

Telenor er et sted, hvor man får mulighederne og støtten til at udvikle sig. Man bliver en del af en stærk kultur i Retail med arbejdsglæde, sammenhold, personlig udvikling og resultater som de bærende elementer. Det er en meget dynamisk hverdag vi har og der sker en masse nye ting som gør det sjovt og spændende at gå på arbejde hverdag.

 

Jeg har altid arbejdet intensivt med min personlige udvikling og altid gået efter at være den dygtigste i det job jeg besidder. Jeg har også altid haft et mål om hvad jeg ville opnå og så har jeg arbejdet hårdt for at nå det, hvilket er årsagen til, at jeg er, hvor jeg er i dag.

 

Telenor er et godt sted at starte sin karriere fordi vi har et enormt godt sammenhold i og på tværs af butikkerne. Det er også et sted, hvor vi giver plads til dem, der gerne vil noget mere med deres karriere. Man har selv ansvaret for sin egen udvikling, men er man proaktiv hjælper virksomheden og lederne i Telenor alt hvad de kan.”
Casper Palludan, District Manager, Telenor Retail