Customer Service hos Telenor

I Telenor tror vi på, at den fantastiske kundeoplevelse er dét, der forbinder os til vores kunder. Vores 90 kompetente og dedikerede kolleger i Customer Service arbejder hver dag for at sikre kundeservice i øjenhøjde med kunderne af sublim kvalitet. Samtidig har vi det sjovt og prioriterer det sociale og gode kollegaskab. Vil du med ombord? Så læs mere herunder.

Sådan arbejder vi med Customer Service

I Telenors Customer Service-funktion svarer vi kunderne på deres henvendelser. Uanset hvordan kunderne henvender sig, sidder vi klar på tasterne til at give dem et svar, som løser deres udfordringer. Vores kerneopgave er - og vil altid være - at læse kundernes henvendelser hurtigt, rigtigt og i første hug!

 

I Customer Service vil dine primære arbejdsopgaver bestå af:

 

  • Løse kundeserviceopgaver med proaktiv kommunikation sammen med vores kunder
  • Guide vores kunder til den bedst mulige løsning
  • Hjælpe vores kunder til en højere grad af selvbetjening
  • Understøtte Telenors overordnede budskaber og kampagner via SoMe
  • Administrative opgaver

 

Du har et servicegen og sætter pris på den gode kundeoplevelse

Sammen med teamet er det din opgave at give den gode serviceoplevelse til alle vores kunder. Det er nemlig din hjælp, der gør hele forskellen, når vores kunder skriver eller ringer ind med spørgsmål eller problemer, de ikke selv kan løse.

 

Det rette DNA for at blive en del af vores team

Du har et positivt mind-set og er typen, der er serviceorienteret i alle slags opgaver - også de daglige rutineopgaver, såsom at sidde og svare på mailhenvendelser. Du er drevet af at levere resultater, du trives med at få målt din kvalitet og effektivitet, og du ser udviklingspotentiale i den feedback, som du får. Du er hurtig på tasterne og god til løbende at følge med i nye informationer for at løse dine opgaver på den rigtige måde.

 

Mød tre fra Customer Service

Heine, fra Fixed Group i Kundeservice, har været ansat siden 1. april 2008. Til dagligt arbejder han med fixed-opgaver, som er relateret til de ordrer, der omhandler internet. Derudover arbejder han som Workgroup specialist, som indebærer, at han er sparringspartner i sit team, involveret i projekter og er ansvarligt for uddannelse af nye i teamet.

 

For Heine er et fedt arbejdsmiljø: "Frihed under ansvar, hvilket motiverer mig. Jeg oplever et åbent og fedt miljø, hvor der er respekt for hinanden og stor hjælpsomhed". Han fortsætter:

Jeg har friheden til at prioritere mine opgaver selv. Idet Kunderservice sidder samlet, har jeg altid mulighed for at skabe læring og give feedback til mine kollegaer

– Heine

fra Fixed Group o Kundeservice

Ida, er ansat som kundeservicekonsulent i Written-teamet, og har været ansat siden 1. marts 2020. Til dagligt besvarer hun privat- og erhvervsmail, og hun synes: "Det er fedt at hjælpe kunderne, og jeg føler, at jeg gør en forskel i mit arbejde". Om arbejdsmiljøet siger hun:

Jeg synes, det er fedt, at der er så mange unge mennesker. Der er et godt sammenhold mellem os medarbejdere og ledere. Det er et positivt miljø

– Ida

Kundeservicekonsulent, Written-teamet

Benjamin, ansat som Workgroup Specialist i Implementation small account, og har været ansat i Telenor i 13 år. Til dagligt arbejder han med implementering af small account kunder:

Jeg hjælper erhvervskunder, og jeg har den frihed til at løse kundens problem, uden at gå på kompromis med kundeoplevelsen. I min rolle som Workgroup specialist har jeg stor fokus på at hjælpe mine kollegaer med spørgsmål til produkter eller processer

– Benjamin

Workgroup Specialist

Benjamin sætter pris på: "Den ærlige og direkte kommunikation, jeg føler mig tryg ved ledelsen og hørt uanset mine udfordringer".