Det fleksible arbejdsliv

Telenor er en tech-virksomhed, men vi er først og fremmest en menneskevirksomhed. Vi sætter mennesker og deres behov i centrum, og hos os skaber du selv rammerne for dit arbejdsliv. Vi kalder det for Flexible Work. Det betyder, at du har frihed til selv at vælge, hvor du arbejder fra, samt hvordan du løser dine opgaver og samarbejder med dine kolleger. Det lyder stort, og det er det også.

 

90% af vores medarbejdere svarer, i den seneste EES-måling, at de har den fleksibilitet, de behøver for at kunne håndtere deres arbejde og privatliv.

 

Vi tror på, at fleksibiliteten skal være gensidig. Du skal have plads til at gå tidligt, når familien kræver det, eller tage en hjemmearbejdsdag, hvis det er dér, du fordyber dig bedst. Det vigtigste er, at din work-life balance reelt bliver efterlevet i hverdagen, og at det ikke blot er noget, vi siger!

 

Det differentierer fra team til team, hvor tit vi mødes og hvorfra vi arbejder. Ambitionen er at finde den rette balance, forblive fokuserede på din trivsel og sikre, at vores forretning stadig performer, selvom vi ikke nødvendigvis ses på kontoret hver dag. Vi sørger for, at du er forbundet til dét, der betyder noget uanset hvor i verden du befinder dig. Dog er fleksibiliteten ikke nødvendigvis ensbetydende med at vi arbejder 100% remote, men at du i højere grad har indflydelse på, hvordan du arbejder bedst og effektivt.

 

Mennesker og kultur


Telenor er stedet, hvor du får masser af ansvar. Med vores ledelsesfilosofi, Tight-Loose-Tight, lægger vi vægt på frihed under ansvar, så du kan tage initiativ og skabe resultater inden for klare rammer og mål. Der er unægteligt en Fantastisk forbindelse mellem trivsel og performance. Det ved vi fordi, at vi løbende tager temperaturmålinger i forretningen, som afspejler dette. Blandt andet viser seneste EES-måling, fra 2023, at 87% af vores medarbejdere vil anbefale Telenor Danmark til andre som et godt sted at arbejde mens 79% svarer, at de er motiverede for at yde mere end der kræves af dem i deres arbejde.

 

De positive resultater er understøttet af initiativer som blandt andet free seating, planlagt fokustid, Learning Hours og Mind & Body Breaks. Disse små, daglige tiltag tror vi på har en positiv indflydelse på den enkelte medarbejders velbefindende.

 

86% af vores medarbejdere er stolte af at arbejde for Telenor.

 

I Telenor ønsker vi at fastholde vores dygtige medarbejdere. Det tror vi blandt andet på, at vi kan gøre ved at give dem mulighed for løbende at optjene ekstra fridage – Telenor Fridage kalder vi disse dage. Derudover ønsker vi at tilbyde de rammer, der understøtter vores medarbejdere gennem livets forskellige faser. Det gælder således uanset om du befinder dig et sted i livet hvor familieforøgelse står for døren eller hvis det er ved at være tid til at forlade arbejdsmarkedet.

 

Dermed ønsker vi blandt andet at give vores medarbejdere de bedst mulige betingelser når det kommer til barsel. Vi er af den overbevisning, at en familie kan være sammensat på mange forskellige måder, og at forældreskab handler om andet og mere end biologi. Vores barselspolitik inkluderer derfor barsel med løn til sociale forældre og medforældre, ekstra orlov med løn til flerlingeforældre samt sundhedssikring til dig og dine børn. Derudover tager vi hånd om de af vores medarbejdere, som er ved at forlade arbejdsmarkedet ved at give dem muligheden for at gå ned i tid, tilbud om seniorfridage og muligheden for seniorrådgivning med vores pensionsmægler.