Vi fremtidssikrer vores netværk – og siger farvel til 3G
Vi fornyer vores netværk og øger kapaciteten til 4G. Samtidig forbereder vi os på 5G, og i den sammenhæng udfaser vi 3G-netværket.
Vi fornyer vores netværk og øger kapaciteten til 4G. Samtidig forbereder vi os på 5G, og i den sammenhæng udfaser vi 3G-netværket.
Derfor siger vi farvel til 3G
Vi vil gerne give dig den bedste mobilforbindelse. Derfor udfaser vi den ældre 3G-teknologi fra april 2021 for at give plads til maksimal udnyttelse af nyere og mere effektive mobilteknologier som 4G og 5G.
Langt størstedelen af mobiltrafikken foregår i dag på vores landsdækkende og nyere 4G-netværk, der leverer langt hurtigere datahastigheder og en bedre opkaldskvalitet. Derfor vil vi i 2021 begynde at lukke 3G-netværket ned.
Det betyder det for dig
Hvis din mobil er mere end 5 år gammel, skal du være opmærksom. Og hvis du har andet udstyr, der ikke understøtter 4G som fx et simkort i et kamera eller navigation i bilen, skal du også tjekke det.
Har du en ældre mobiltelefon, vil du efter 3G-udfasningen fortsat kunne tale og sende sms'er, men datahastigheden vil være begrænset, og det vil tage lidt længere tid at ringe op fra din mobiltelefon. Tjek, om din mobil er på én af listerne længere nede på siden.
Tjek her, hvis du er i tvivl
Ældre 3G-mobiler
Du kan stadig ringe og sende sms'er med din mobil, men muligheden for at bruge data vil være meget begrænset, og forbindelsestiderne vil blive længere.
4G-tale (VoLTE) skal være aktiveret
For at kunne ringe via 4G-nettet, skal 4G-tale (VoLTE) aktiveres på din mobil. Det bliver automatisk aktiveret, når du opdaterer mobilen.
Mobiler uden 4G-tale (VoLTE)
3G- eller 4G-mobiler, som ikke understøtter tale på 4G (VoLTE), vil ikke kunne ringe via 4G-netværket. Ved opkald vil mobiltelefonen i stedet bruge 2G-netværket.
Det kan betyde, at det tager lidt længere tid, fra du trykker på ring, til den begynder at ringe, og at der ikke kan benyttes data under opkald.
Andet udstyr med simkort
Har du et simkort i andre enheder som fx vildtkamera, udendørskamera eller i bilen, skal det understøtte 4G efter nedlukring af 3G.
Kontakt os her, hvis du vil bestille et nyt, gratis simkort - vi sender det til dig uden beregning.
Bliver ældre mobiler ubrugelige?
Nej, du vil fortsat kunne ringe med en 3G-telefon, men samtalen vil gå over på det gamle 2G-netværk. Her kan det tage lidt længere tid, fra du trykker på ring, til den faktisk begynder at ringe. Efter nedlukning vil du heller ikke kunne bruge data med en mobil, som kun understøtter 3G.
Er din mobil på listen?
De fleste mobiler med trykknapper er 3G-mobiler. Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at kigge forbi din lokale Telenor-butik – så hjælper vi dig.
Herunder finder du en liste med de mest brugte 3G-mobiler.
Doro
6530 / 6531 / 6525 / 6520
PhoneEasy 624
PhoneEasy 615
PhoneEasy 530X
PhoneEasy 632
PhoneEasy 621
PhoneEasy 631
PhoneEasy 520X
Liberto 650
Liberto 820
Motorola
MC65 (MC659B)
Apple
iPhone 4S
iPhone 4
Samsung
Xcover 271
Galaxy Xcover 2
Galaxy Trend Plus
Xcover 550
Galaxy S3
Galaxy S2
Galaxy J1
Galaxy Young
Nokia
301C5-00C2-01
Andre
Caterpillar CAT B30
Techfaith Wireless PPM G2
Bullitt Group Limited B30
4G-mobiler, som ikke understøtter 4G-tale (VoLTE), vil fortsat kunne gå på nettet via 4G, men de vil ikke kunne ringe med 4G-tale (VoLTE). Det betyder, at det kan tage lidt længere tid, fra du trykker på ring, til den faktisk begynder at ringe.
Apple
iPhone 5s
iPhone 5
iPhone 5c
Samsung
Galaxy Xcover 3
Galaxy S5
Galaxy S4
Galaxy J3 (2016)
Galaxy A3
Huawei
Huawei Honor 8
4G-tale (VoLTE) bliver automatisk aktiveret, når du opdaterer til seneste software-version. Hvis du vil tjekke, om det er aktiveret på din mobil, kan du gøre følgende:
iPhone: Indstillinger - Mobilnetværk – Indstillinger til data - Tale og Data
Samsung: Indstillinger - Mobilnetværk - VoLTE - Til