Nej, det er ikke kun mormor, der bliver snydt online
3. juni 2025 | Vær skeptisk online
“Det er da kun ældre mennesker, der bliver ofre for online svindel, er det ikke?” Det tænker 4 ud af 10 danskere ifølge en undersøgelse, Norstat lavede for Telenor sidste år. Men det er en farlig antagelse. Virkeligheden er nemlig, at digitale svindlere ikke går efter alder – de går efter adfærd. Og det er overraskende nok særligt de 25-44-årige, der bliver ramt.
Alle kan blive snydt
Ældre over 75 har ifølge Danmarks Statistik svært ved at spotte falske hjemmesider, e-mails og beskeder. Men det gør ikke de yngre usårlige. Tværtimod.
Én ud af ti 15-årige siger også, at de har svært ved at kende svindel, når de ser den. Og når det kommer til faktisk svindel med økonomiske konsekvenser, viser det sig, at især de 25–44-årige bliver ramt. Det var netop denne aldersgruppe, der i 2023 hyppigst rapporterede økonomiske tab som følge af digital svindel – på trods af, at mange af dem samtidig vurderede, at de er gode til at genkende svindel.
Professionelle psykologiske angreb
Digital svindel i 2025 er ikke længere stavefejl, dårlige maskinoversættelser og mærkelige afsendere. Det er professionel manipulation – ofte udført med AI, stemmekloning, falske websites og artikler. Det ligner kundeservice. Det lyder som banken. Det føles ægte.
Og derfor bliver alle ramt. Uanset alder.
Digitale svindlere går ikke nødvendigvis efter dem, der er ældre. De går efter dem, der handler hurtigt. Dem, der er online ofte. Dem, der svarer på beskeder, handler på mobilen og bruger internettet til alt fra kærlighed til køb.
Med andre ord: Svindlere går efter adfærd – ikke fødselsdato.
Derfor rammes unge ofte af phishing, falske investeringsmuligheder og shopping-svindel, mens ældre måske oftere falder for klassiske telefonopkald eller kærlighedssvindel. Men alle kan blive snydt – bare på forskellige måder.
Her er et par eksempler, hvor det nemt kan gå galt, fordi din opmærksomhed er et andet sted, eller du handler på dine følelser i øjeblikket:
Du sidder i et møde på arbejdet, og der tikker en phishing-besked ind fra “SKAT”, hvor der står, at du skal have penge tilbage.
Du bliver kontaktet af en autoritet, som siger, at du er ved at blive svindlet. Personen i røret vil gerne hjælpe dig – og det skal gå stærkt, så svindlerne ikke når at få fat på dine penge.
Din ven, søn eller datter skriver fra en ”vens” nummer, at deres telefon er blevet stjålet og beder og beder om penge til at betale en regning.
Hvorfor er det et problem, at vi tror, at de ældre bliver mere snydt?
Når vi bilder os selv ind, at det “kun er de ældre”, der bliver snydt, kan vi måske have en tendens til ikke at beskytte os selv godt nok – fordi vi tror, vi er klogere eller mere digitalt dannede. Derudover kan det føles mere skamfuldt at indrømme, at man er blevet snydt, fordi det samtidig vil føles som om, man indrømmer, at man ikke er dygtig til at begå sig i den digitale verden.
Men digital svindel handler ikke om intelligens eller digital forståelse. Det handler om at blive fanget på det forkerte tidspunkt – og det kan ske for os alle.
Hvad kan vi gøre?
1
Autoritet
Du kender det fra reklamer: Du får at vide, at en læge har godkendt et produkt, hvilket gør dig mere tilbøjelig til at tro, at produktet virker. Svindlerne udnytter, at vi er autoritetstro ved at udgive sig for at være en troværdig instans – fx bank, politi eller skat – og det gør, at vi nemt glemmer vores almindelige skepsis og adlyder.
Du kender det fra reklamer: Du får at vide, at en læge har godkendt et produkt, hvilket gør dig mere tilbøjelig til at tro, at produktet virker. Svindlerne udnytter, at vi er autoritetstro ved at udgive sig for at være en troværdig instans – fx bank, politi eller skat – og det gør, at vi nemt glemmer vores almindelige skepsis og adlyder.
2
Vær skeptisk
Vær skeptisk, især når du bliver kontaktet ud af det blå, hvis nogen uopfordret tilbyder deres hjælp, eller hvis nogen forsøger at få dig til at handle hurtigt.
Vær skeptisk, især når du bliver kontaktet ud af det blå, hvis nogen uopfordret tilbyder deres hjælp, eller hvis nogen forsøger at få dig til at handle hurtigt.
3
Del ikke personlige informationer
Del ikke dine personlige informationer, adgangskoder eller betalingsoplysninger – uanset hvem, der beder om det.
Del ikke dine personlige informationer, adgangskoder eller betalingsoplysninger – uanset hvem, der beder om det.
4
Tal om digital svindel
Hjælp dine omgivelser ved at tale åbent om digital svindel – ikke kun dine bedsteforældre, men også dine kolleger, dine børn og dine venner. Tal især om de svindelnumre, du selv faldt for – eller næsten faldt for.
Hjælp dine omgivelser ved at tale åbent om digital svindel – ikke kun dine bedsteforældre, men også dine kolleger, dine børn og dine venner. Tal især om de svindelnumre, du selv faldt for – eller næsten faldt for.
5
Kontakt personen bagom - med det nummer, du har i forvejen
Kontakt altid afsenderen med det telefonnummer, du har i din egen kontaktliste, før du overfører penge til dem – også hvis afsenderen tilsyneladende er en, du kender godt.
Kontakt altid afsenderen med det telefonnummer, du har i din egen kontaktliste, før du overfører penge til dem – også hvis afsenderen tilsyneladende er en, du kender godt.
Digital tryghed starter med erkendelsen af, at vi alle er udsatte. Så vær bevidst om, at det også kan ske for dig, og følg rådene ovenfor, så kan du være mere tryg på nettet.
Ekstra tryghed, når du er online
Selvom det er godt at være skeptisk online, kan uheldet ramme os alle. Derfor får du Telenor Tryghedspakke med i alle internet- og mobilabonnementer.
Telenor Tryghedspakke sikrer dig juridisk rådgivning og økonomisk hjælp, hvis du bliver udsat for digital svindel eller online-krænkelser, fx hacking, uønsket billeddeling, falske profiler, mobning eller online-køb, der ikke når frem. Du er også beskyttet mod hjemmesider med virus, svindel eller skadeligt software, og vi blokerer for svindel-sms’er, inden du modtager dem.
Telenor Tryghedspakke gør det trygt at være online.
