5 gode råd til at lære dit barn, hvordan man spotter fake news

Kender du det, at du læser en nyhedsartikel, der lyder lidt for skør til at være sandt? I disse tider er det måske også tilfældet.

I de sidste par år har ‘fake news’ floreret på Internettet. Der var f.eks. historien om, at Danmark skulle være det eneste land i verden, der har afgifter på elbiler og at Paven støtter Donald Trump. I forbindelse med det danske valg kommer du også uden tvivl til at støde på fænomenet et par gange, da ‘fake news’ også oftest bruges til at ændre meninger og holdninger.

 

Kort sagt kan falske nyheder være skrevet så godt, at det kan være svært at gennemskue om det er en rigtig nyhed. Websider, der udgiver ‘fake news’ tjener enten penge, når man klikker ind på deres hjemmeside eller, som før nævnt, forsøger at ændre (politiske) holdninger til noget, som ikke er sandt.

 

Det kan være svært at finde rundt i, hvad der er falske nyheder - især for børn, der endnu ikke har udviklet samme realistiske sans som voksne har.

 

Det var bl.a. tilfældet med ‘Momo Challenge’, der i 2018 var på sit højeste, men igen dukkede op i 2019. ‘Momo Challenge’ var en uhyggelig figur, der kontaktede børn og unge på de sociale medier og fik dem til at deltage i en række ubehagelige udfordringer. ‘Momo Challenge’ skræmte børn og unge, og i værste tilfælde deltog børnene i udfordringerne.

 

For at komme ‘fake news’ til livs har vi sammensat en guide, der ruster dit barn til at forholde sig kritisk til ‘fake news’.

Fem hurtige råd til at lære dit barn at spotte ‘fake news’:

  1. Sund fornuft rækker langt, men vær alligevel opmærksom på kilden og hold øje med, hvem afsenderen er. Er det et medie du kender?
  2. Har artiklen en mærkelig URL (webadresse)? Vær opmærksom på, om domænet i hjemmesiden ser mærkelig ud. Er hjemmesiden skrevet på en anderledes måde? Indeholder hjemmesiden specialtegn eller lignende?
  3. Hænger overskriften sammen med det, der står i artiklen? En af de store grunde til, at ‘fake news’ bliver spredt meget og hurtigt er, at mange er for dovne til at læse hele artiklen igennem og nogle bliver blot draget af en ofte kontroversiel eller spændende overskrift. Dermed deler eller kommenterer de artiklen, uden egentlig at have læst indholdet.
  4. Hænger billeder/videoer sammen med teksten? I nogle tilfælde bliver billeder/videoer genbrugt i nye sammenhænge og gør historien til ‘fake news’.
  5. Tjek om andre medier har skrevet om den samme historie. På den måde kan du forholde dig kildekritisk til artiklen og sørge for, at det ikke er en falsk nyhed.

Husk også at:

  • Spørge dit barn, hvor nyheden kommer fra og lær dem at forholde sig kritisk til nyheder, der ikke kommer fra de traditionelle nyhedsmedier.
  • Forsøg at forklar tingene på en mere enkel måde, der passer til dit barns alder
  • Børn kan ofte føle sig kede af det over nogle nyheder de lige har læst. Husk derfor at lytte til, hvad dit barn fortæller og anerkend det.
  • Snak om ‘fake news’ og gør dem opmærksomme på, at det er en del af jeres hverdag og husk at fortælle dem, hvor vigtigt det er at forholde sig kritisk til indhold på Internettet.
  • Derudover er det vigtigt at understrege, at ‘fake news’ ikke kun florerer på nyhedsmedier. Hvis dine børn f.eks. er på YouTube er det også vigtigt at fortælle dem, at bare fordi en YouTuber siger eller forholder sig til noget, behøver det ikke være sandheden.

 

Forhåbentlig kan dette indlæg være med til at sætte fokus på falske nyheder i jeres familie og på den måde ruste deres børn til at være mere kritiske overfor de nyheder, de bliver præsenteret for hver dag.