At arbejde hos Telenor

Et job hos Telenor er ikke bare et job i en stor dansk virksomhed. Du bliver en del af et internationalt fællesskab. Du får ansvar. Du får mulighed for at skabe forandring og gøre en forskel for mange. Du vil blive inspireret af dine kollegaer. Og du vil blive en del af Danmarks stærkeste netværk.

I øjeblikket er vi i gang med at gennemføre den største forandring i vores historie. Forandringen består af langt simplere og mere effektive systemer og processer, store investeringer i vores netværk, fokus på eksisterende kunder, nye produkter og udvikling af flere enkle services, der skal give vores kunder en endnu bedre oplevelse af Telenor.

Bliv en del af Telenors fremtid

Hos Telenor ansætter vi folk på baggrund af deres talent, og giver dem mulighed for at forme deres egen karriere.

Fælles for alle medarbejdere hos Telenor er, at vi har lyst til at forandre verden gennem bedre kommunikationsløsninger og –muligheder. Vi er visionære og både i stand til at arbejde selvstændigt og i teams.

Vi er altid på udkig efter de dygtigste profiler. Hvis vi ikke har en ledig stilling der matcher dig, er du altid velkommen til at tilmelde dig vores jobagent. Med en jobagent vil du altid modtage en mail, når vi publicerer nye stillinger.

Se ledige stillinger
Tilmeld dig vores jobagent

Hvordan arbejder vi i Telenor

At levere Danmarks stærkeste netværk er vores mission og løfte både til vores nuværende kunder, til kommende kunder og til hinanden. Og for at holde det, løfter vi hver dag i flok og sætter barren en lille smule højere. Det kræver ekspertviden på alle niveauer, kreativitet, samarbejde på kryds af afdelinger og viljen til at yde sit ypperste. Både i vores butikker, i udviklingsafdelingen og på bestyrelsesgangen.

Læs mere om Telenor

Gør karriere hos Telenor

Telenor er en international virksomhed med kontorer i 14 lande og mere end 2.000 ansatte alene i Danmark.

Når vi ansætter, leder vi ikke efter en bestemt type eller en særlig uddannelsesbaggrund. Vi leder efter den bedste, der enten på studiet eller i tidligere job har arbejdet ambitiøst og i ansøgning og under samtalen kan overbevise os om, at de kan gøre en forskel i Telenor og for vores kunder.

Selvom du ikke i din dagligdag på vores kontor i København eller Aalborg er tæt på kunderne, vil de altid være centrum for dit arbejde hos Telenor.

Starter du din karriere hos Telenor Danmark har du mulighed for at fortsætte din karriere på et af vores kontorer i udlandet. Er du interesseret i at arbejde i udlandet, kan du læse mere på vores engelske koncernhjemmeside, telenor.com

Se ledige stillinger hos Telenor Danmark