3. juni 2025 | Vær skeptisk online

Rasmus Brohave: ”Hvis du er i tvivl – så er du ikke i tvivl”

Rasmus Brohave er vokset op med YouTube, sociale medier og online shopping. Han har i årevis levet af at være online, og med flere hundredtusindvis af følgere er han vant til at navigere i den digitale verden. Men selv for en, der har levet over halvdelen af sit liv online, kan det være svært at skelne mellem, hvad der er ægte – og hvad der er fup.

Rasmus Brohave er vokset op med YouTube, sociale medier og online shopping. Han har i årevis levet af at være online, og med flere hundredtusindvis af følgere er han vant til at navigere i den digitale verden. Men selv for en, der har levet over halvdelen af sit liv online, kan det være svært at skelne mellem, hvad der er ægte – og hvad der er fup.

Sammen med sin gode ven Sarah Grünewald har Rasmus sagt ja til at være ambassadør i Telenors kampagne Vær skeptisk online, der sætter fokus på den voksende trussel fra digital svindel – og hvordan vi kan ruste os bedre imod den. Rasmus og Sarah blev præsenteret for en række forskellige eksempler på mails, sms’er og webshops, hvor de skulle vurdere, om det var ægte eller svindel.

Test dig selv: Kan du spotte, om eksemplerne er ægte eller svindel?  

Sarah Grunewald og Rasmus Brohave som sidder og læser noget op

1 ud af 3

har været udsat for digital svindel.

Har flere gange været tæt på at blive snydt

Rasmus beskriver sig selv som ret skeptisk, når han er online – især når det gælder webshops. ”Jeg tjekker altid linket og læser anmeldelser, inden jeg køber noget.” Alligevel har han flere gange været tæt på at blive snydt. ”Jeg har da lagt ting i kurven, men nåede at stoppe, inden det gik galt.” Mails synes han derimod er blevet svært at gennemskue, om det er ægte eller falsk, fordi svindlerne desværre bliver så dygtige til at få det til at se ægte ud. ”Jeg er mest i tvivl, når jeg modtager mails. Jeg synes det er blevet så svært at se”.  

 

Han kommer i tanke om, at han lige har modtaget en mail fra SKAT, hvor han klikkede direkte på linket uden at tjekke afsenderen. ”Det slår mig da først nu, at den måske ikke var ægte. Det håber jeg den var”, siger han lidt nervøst til Sarah.

 

Se videoen, hvor Rasmus fortæller, om de gange hvor han var tæt på at blive snydt:

Så sig selv i en svindelannonce

En oplevelse, der gjorde ekstra indtryk på Rasmus, var da hans eget ansigt blev brugt i en falsk reklame. Nogen havde stjålet en af hans videoer og brugt AI til at manipulere hans mund, så det så ud, som om han reklamerede for gambling. ”Men det var jo slet ikke mig,” siger han. Han anmeldte det med det samme, men oplevelsen rystede ham. Det viser, hvor langt svindlere er villige til at gå, og hvor svært det er at beskytte sig.

Jeg har da lagt ting i kurven, men nåede at stoppe, inden det gik galt.

– Rasmus Brohave

En ny forståelse af, hvem det rammer

Rasmus har – som mange andre – tænkt, at digital svindel især går ud over de ældre. ”Jeg tror det er folk på 65 år og op, der er mest udsat. Dem der er gået på pension”. Men efter en dag med Telenor, hvor han sammen med Sarah blev testet på deres evne til at spotte svindel, har hans billede ændret sig. “Jeg er selv blevet meget mere skeptisk efter i dag. Og når jeg hører om, hvad Sarah har oplevet, så går det op for mig, at det her kan ske for alle. Også folk i min generation og yngre.”

 

Faktisk viser en ny analyse fra Norstat (2024), at unge næsten er lige så udsatte som ældre. 

 

Læs også: Nej, det er ikke kun mormor, der bliver snydt online.

Vi skal tale mere om det

Rasmus opfordrer til, at vi taler mere om digital svindel, så vi kan blive endnu mere opmærksomme på, hvordan vi alle bedst undgår det. Han ser kampagnen som et vigtigt skridt i den rigtige retning for at bekæmpe digital svindel. ”Det er så vigtigt, at Telenor sætter fokus på det – og at vi får snakket om det.”


Hans råd er kort og klart: ”Vær endnu mere skeptisk. Hvis du er i tvivl – så er du ikke i tvivl.” 

Vær endnu mere skeptisk. Hvis du er i tvivl – så er du ikke i tvivl.

– Rasmus Brohave

Test din viden om digital svindel – og få tips til hvordan du kan blive mere skeptisk online. Rasmus Brohave fik 3 ud af 5 rigtige. Hvor mange rigtige kan du få?