Flemming Møldrup og Mads Steffensen som er med i Spektisk kampagnen

Er du skeptisk online?

Mads Steffensen og Flemming Møldrup åbner op for deres oplevelser med digital svindel - og minder os alle om, at vi skal huske at være skeptiske online.

1 ud af 3 danskere har været udsat for digital svindel. Derfor sætter vi i samarbejde med en række kendte danskere fokus på din digitale tryghed med gode råd til at være mere skeptisk online.

 

“Tillykke! Du har vundet 10.000 kr.” sådan en mail fra en ukendt afsender er sikkert havnet i din indbakke før, og du ved sikkert også, at du skal undgå at åbne den og klikke på linket. Men hvad gør du, hvis din datter sender en sms fra et ukendt nummer og beder om penge på MobilePay?

Læs om vores ambassadørers oplevelser med digital svindel

Vi skal tale højt om digital svindel.

Mads Steffensen

Journalist og radiovært

Hvor Skeptisk er du online?

Mads Steffensen fik 4 ud af 5 rigtige i testen om digital svindel. Hvor mange rigtige kan du få?

4 ud af 10

danskere mener, at det kun er ældre, der bliver udsat for digital svindel - men i virkeligheden bliver flest 25-44-årige ramt.

Vær skeptisk når:

Nogen forsøger at få dig til at handle hurtigt

Svindlere bruger tidspres - tag dig god tid. Når svindlere forsøger at få oplysninger ud af dig, uanset om det er på mail, sms, sociale medier eller direkte i telefonen, bruger de ofte tidspres for at stresse og forvirre dig. Lad dig ikke presse, men giv dig god tid, før du klikker, betaler eller deler personlige oplysninger - det kan forhindre dig i at træffe en hurtig og forkert beslutning.

Nogen kontakter dig uopfordret og tilbyder dig hjælp

Vær på vagt, hvis nogen uopfordret tilbyder dig hjælp. Et eksempel kan være, at du bliver ringet op af “banken”, der siger, at du er ved at blive hacket, men de vil nu hjælpe dig med at undgå, at alle dine penge forsvinder.

Når der er links i mails eller sms’er fra banken, myndigheder el.lign.

Brug ikke links eller telefonnumre fra uopfordrede beskeder eller emails - det er sådan, svindlere får fat i dine personlige oplysninger. SKAT, el-selskaber og andre myndigheder vil aldrig bede om dine personlige oplysninger eller bede dig betale via et link direkte i en mail. Brug i stedet myndighedens eller virksomhedens officielle telefonnummer eller hjemmeside.

En du kender, skriver pludselig fra et andet nummer og beder om noget

En “bekendt i knibe” kan bringe dig i knibe. Hvis en bekendt kontakter dig fra et ukendt nummer og beder om hjælp, fx til en overførsel, så undersøg nærmere, før du hjælper. Forsøg altid at kontakte afsenderen med det telefonnummer, du har i din egen kontaktliste eller opsøg personen på en anden måde for at tjekke, om beskeden er ægte. Svindlere udgiver sig ofte for at være venner og familie.

En romantisk relation, du har mødt online, undgår fysiske møder

Kærlighedssvindel er en af de nyere typer af svindel. Det foregår ved at svindlerne danner romantiske relationer online, som de opbygger tillid til gennem længere tid for senere at bede om lån eller overførsler. Har du en romantisk relation online, der finder på undskyldninger, når du gerne vil mødes fysisk og efter noget tid beder om penge, skal du være ekstra på vagt.

En profil på de sociale medier har ingen gamle opslag eller meget få venner

Acceptér ikke anmodninger på Facebook, Instagram eller andre sociale medier fra nogen, du ikke kender. Selv hvis du kender navnet og personen på billedet, er det en god idé at kigge på profilen efter gamle opslag, der indikerer at profilen eksisterede, længe før anmodningen blev sendt til dig. 

1 ud af 3

har været udsat for digital svindel.

4 råd: Sådan beskytter du dig bedre mod digital svindel

Hvis du er i tvivl – så er du ikke i tvivl.

- Rasmus Brohave

YouTuber & influencer

Ekstra tryghed, når du er online

Selvom det er godt at være skeptisk online, kan uheldet ramme os alle. Derfor får du Telenor Tryghedspakke med i alle internet- og mobilabonnementer.

 

Telenor Tryghedspakke sikrer dig juridisk rådgivning og økonomisk hjælp, hvis du bliver udsat for digital svindel eller online-krænkelser, fx hacking, uønsket billeddeling, falske profiler, mobning eller online-køb, der ikke når frem. Du er også beskyttet mod hjemmesider med virus, svindel eller skadeligt software, og vi blokerer for svindel-sms’er, inden du modtager dem.

 

Telenor Tryghedspakke gør det trygt at være online.

Læs mere