Telenor Student Network

I skrivende stund er vi over 40 studentermedhjælpere og praktikanter i Telenor. Vi er fordelt på tværs af hele organisationen, blandt andet Jura, Data & Analytics, HR, Kommunikation, Finance, Kundeservice, Technology med mere.

Vi mødes med jævne mellemrum til vores Telenor Student Network events som giver mulighed for videndeling på tværs af organisationen, samtidig med at vi får indsigt i hvordan det er at arbejde i de øvrige afdelinger. Hensigten med studenternetværket er at vise vores studentermedhjælpere og praktikanter de mange muligheder, der findes i Telenor Danmark.

Telenor Student Network Events

Vi mødes til 3-4 events om året, hvor vi bliver fagligt klogere og har det sjovt sammen. Derudover holder vi en samlet studenterfrokost én gang om måneden, for alle de studerende og praktikanter, der er på arbejde.

Vores events er af den uformelle karakter, og vi har det sjovt hver gang! Som eksempel møder vi en CxO og bliver klogere på, hvordan man arbejder som CxO i Telenor Danmark samtidig med, at de i en uformel tone fortæller historier om deres rejser i Telenor. Alternativt har vi ’Check-up with the business’ på vores agenda, hvor vi møder en kollega fra forretningen der fortæller om deres aktuelle arbejdsområde. Vi bliver derfor løbende klogere på hvordan man arbejder agilt, hvor langt forretningen er med IoT, Telenors strategi med mere. Alt sammen noget, der giver os en bedre forretningsforståelse.

Hvert event indeholder også noget socialt, fordi vi prioriterer at styrke sammenholdet og det sociale bånd blandt studerende og praktikanter i forretningen.

Vil du høre mere?

Har du spørgsmål til hvad der indebærer at være en del af netværket, er du velkommen til at kontakte telenorstudentsdk@telenor.dk. Har du spørgsmål til hvad der skal til for at blive ansat som studentermedhjælper eller praktikant i Telenor, er du velkommen til at kontakte os på rekruttering@telenor.dk.