Skærmskift

Hos Telenor får du Skærmskift med, når du køber din mobiltelefon med et abonnement. Dette gælder for køb foretaget fra den 27. april 2020.

Du får Skærmskift til alle mobiler, du køber enten på telenor.dk, i din lokale Telenor-butik eller i Elgiganten.

Sådan dækker Skærmskift
Med Skærmskift kan du én gang pr. løbende 12 måneder få skiftet din skærm mod en egenbetaling. Helt praktisk betyder det, at du kan få skiftet din skærm, hvis du har lyst til at få en ny, hvis den er ridset eller skærmen er ødelagt.

Skærmskift gælder i tre år, når du har dit abonnement ved Telenor, og det dækker ét skift af skærmen pr. løbende 12 måneder.

Bestil skærmudskiftning
Hvis du vil gøre brug af Skærmskift, skal du komme ind i din lokale Telenor-butik. Her hjælper vi dig med at oprette en sag hos Care1, der tager sig af udskiftningen. Udskiftningen tager typisk 3-5 hverdage, og din mobil er herefter klar til afhentning i den butik, hvor du indleverede den.

Hvis du ikke har mulighed for at indlevere din mobil i en Telenor-butik, kan du selv oprette en sag online hos Care1 her.

Du kan følge reparationen på Care1's online serviceportal, hvor du også kan kommunikere med Care1.

Hvis du indleverer din mobil i en Telenor-butik, kan du få en lånetelefon, mens din telefon får skiftet skærmen.

Hvis Care1 identificerer andre skader end på din skærm, får du et prisoverslag for at få det repareret, og det er så op til dig, om du ønsker at benytte dette.

I visse tilfælde vil det være nødvendigt, at du accepterer disse reparationer for, at skærmudskiftningen rent teknisk kan gennemføres.

Det kan ske, at det ikke giver mening at skifte skærmen, fx fordi telefonen er bøjet eller hele telefonen har fået en skade. I sådanne tilfælde vil du få din mobiltelefon retur uden beregning.

Egenbetaling
Når du har en skade på din skærm og ønsker at gøre brug af Skærmskift, koster det en egenbetaling, som er fastsat efter prisen på købstidspunktet uden medregnet rabat.

Mobilens nypris: 0-2.999 kr.
Egenbetaling: 149 kr.

Mobilens nypris 3.000 – 6.999 kr.
Egenbetaling: 299 kr.

Mobils nypris 7.000+ kr.
Egenbetaling: 499 kr.

Egenbetalingen sker, når skaden anmeldes i din lokale Telenor-butik. Vi reserverer beløbet på dit betalingskort, men pengene trækkes først, når værkstedet har vurderet skaden og går i gang med at udskifte skærmen.

Spørgsmål og svar

Hvis du ikke har mulighed for at aflevere din mobil i din lokale Telenor-butik, kan du bestille et skærmskift online og sende din mobil ind til Care1. Det er nemt og hurtigt.

Først opretter du en servicesag via ovenstående link. Derefter printer du en gratis fragtlabel, pakker og sender telefonen. Ved modtagelse af telefonen gennemgår vores partner telefonen grundigt, tjekker om du kan benytte Skærmskift og kontakter dig for betaling og eventuelle yderligere spørgsmål.

Log ind på Mit Telenor og tjek, om du har Skærmskift på den konkrete telefon.

Du vil blive kontaktet af Care1 med tilbud på reparation af mobiltelefonen.

Det er desværre ikke muligt. Skærmskift er kun gældende for telefoner købt fra og med d. 27. april 2020.

Hvis du opsiger dit abonnement hos Telenor, bliver Skærmskift inaktivt. Hvis du inden for tre år efter købet af din mobil igen får et abonnement hos Telenor, kan du mod fremvisning af kvittering fortsat anvende Skærmskift. Bemærk at de tre år er fra købstidspunktet af mobiltelefonen.