Tryghedsspærringer til børn

Abonnementet indeholder en række tryghedsspærringer. Så er du som forælder sikret mod ekstra forbrug – både i Danmark og i udlandet. Nogle er obligatoriske, og andre kan fravælges.

 

Obligatoriske:

Spærring for data i lande ikke inkluderet i abonnement

Tager I fx til Venezuela eller andre lande, som ikke er inkluderet i abonnementet, er der lukket for dataforbruget. Derfor risikerer I ingen ekstraregninger – uanset om roaming er slået til.

Spærring for køb af ekstra data
Barnet kan ikke købe ekstra data til børneabonnementet.

Spærring i internationale farvande
Barnet kan ikke bruge abonnementet i zoner, hvor der bruges en satellitforbindelse. Dette gælder typisk på færger i internationale farvande.

Kan fravælges:

Spærring for sms-betaling af fysiske varer
Fx køb af togbilletter, busbilletter og bøger via sms. Vi kan desværre ikke spærre for køb i apps eller på websites.

Spærring for indholdstakseret sms
Fx donationer, konkurrencer og afstemninger via sms.

Desuden er disse indstillinger oplagte til børn:

Forbrugskontrol
Forbrugskontrol betyder, at du har kontrol med alt forbrug udover abonnementet. Rammer barnet grænsen for forbrugskontrol, vil der kun kunne modtages opkald og sms i DK samt ringes til 112.

Udeladt nummer
Med udeladt nummer vil hverken barnets nummer, navn eller adresse være at finde på sider som fx 118.dk eller ved kald til nummeroplysningen på 118.