Købsvilkår for erhvervskunder

Læs om dine købsvilkår

Forbehold
Telenors webshop tager forbehold for evt. fejl, prisændringer samt udsolgte varer.

Forudsætning for at handle
For at handle i webshoppen skal du være erhvervsdrivende og have et CVR-nummer.

SIM-lås
Når du køber en telefon hos Telenor, er den ikke SIM-låst. Har du en gammel telefon fra Telenor der er SIM-låst, kan Kundeservice hjælpe dig med at låse telefonen op. Er din telefon købt hos et andet teleselskab, skal du henvende dig der, for at få den låst op.

Fjern simlåsen fra din mobil

Alle priser i Telenors Webshop er opgivet i DKK og er ekskl. moms.

Oprettelsesgebyr
Oprettelsesgebyret er ifølge gældende prisliste.

Betalingskort
I Telenors Webshop kan du betale med Dankort, Visa/Dankort, EuroCard, MasterCard, Diners, Maestro, Visa Electron, JBC og eDankort. Beløbet trækkes først fra virksomhedens konto, når varen er sendt af sted fra vores lager. Beløbet er automatisk med på det næste kontoudtog fra kortudstederen.

Levering koster 0 kr. ekskl. moms uanset ordrens størrelse. Vi leverer i Danmark, undtaget Grønland og Færøerne.

Ekspeditionstid
Vi bestræber os på at behandle din ordre inden for to arbejdsdage, men tager forbehold for udsolgte varer.

Ordrebekræftelse
Når du har købt en vare i Telenors Webshop modtager du en ordrebekræftelse på din skærm og pr. e-mail.

Vi anbefaler at du gemmer ordrebekræftelsen, da den skal fremvises ved eventuel ombytning, fortrydelse eller reklamation for dit køb. Mister du din ordrebekræftelse kan du ved at kontakte Telenors Webshop få tilsendt et nyt eksemplar.

Din ordre er gældende i 14 dage, hvorefter vi tager forbehold for ændringer i priser og abonnementsbetingelser.

Kontakt Telenors Webshop

Følg pakken hos PostNord
Når varen er ekspederet hos Telenor, bliver den leveret til virksomhedens adresse af Post Danmark.

Følg pakken hos PostNord

Brug forsendelsesnummeret, som bliver sendt til dig pr. mail når pakken er sendt af sted fra vores lagerhotel (Brightpoint Denmark).

Reklamationsret
Du har 24 måneders reklamationsret på alle varer købt i Telenors webshop. Reklamationsretten gælder fra den dag du modtager varen. Hvis varen bliver beskadiget som følge af hærværk, misbrug, væske eller lignende, bortfalder reklamationsretten. Du skal reklamere indenfor rimelig tid, hvilket ifølge købelovens § 81 er 2 måneder.

Som udgangspunkt forsøger vi at reparere defekte varer hurtigst muligt. Kan varen ikke repareres, erstatter vi den med en ny eller tilsvarende vare. Du vil blive kontaktet inden for 5-10 dage, når vi har gennemgået varen.

Apple® – Telenor yder 12 måneders reklamationsret på solgte produkter, samt 60 dages reklamationsret på udført reparation.

Reparation
Skal du have repareret en vare kan du:

  • Aflevere varen i din lokale Telenor butik (som også kan hjælpe dig med en lånetelefon)
  • Sende varen ind til Telenors Webshop

Returforsendelse
Telenor betaler udgiften til returforsendelse ved reklamation og reparation. Du kan enten sende varen retur som "modtager betaler", hvor vi efterfølgende refunderer dit udlæg. Du kan også kontakte os og få tilsendt et pakkelabel, hvor Telenor betaler ved modtagelsen af varen. Husk at vedlægge en kopi af fakturaen.

Kontakt Telenors Webshop

Husk backup af data
Vær opmærksom på, at alle dine data i mobiltelefonen kan gå tabt i forbindelse med reklamation eller reparation. Vi anbefaler derfor, at du laver en backup, inden du indleverer telefonen.

Telenors Webshop anvender DIBS (Dansk Internet Betalings System) til at gennemføre betalingstransaktioner. Brug af Dankort og kreditkort i webshoppen er derfor sikker og godkendt af PBS.

Telenor har ikke adgang til dine kreditkortoplysninger, de håndteres udelukkende af DIBS.

Når dine kortoplysninger overføres fra din computer og videre til os, sker det med sikkerhedsprotokollen SSL (Secure Socket Layer). SSL krypterer information mellem en internet browser (kortindehaveren) og en internet server (forretningen).

Ekstra sikkerhed med kontrolcifre
Udover kortnummer og udløbsdato har visse betalingskort tre kontrolcifre, som PBS tjekker ved brug af betalingskortet. Du finder kontrolcifrene på bagsiden af betalingskortet nederst i højre hjørne.

E-mærket
E-mærket er den danske mærkningsordning for tryg og etisk forsvarlig færden og handel på Internettet. E-mærket varetages af e-handelsfonden, en non-profit fond stiftet af Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, Finansrådet, Dansk Industri, HK, ITEK, Dansk-IT, ITK, IT-Branchen og FDIH.

Persondatapolitik
De oplysninger du registrerer i vores Webshop transmitteres over en sikker forbindelse (https). Du kan genkende en sikker forbindelse på den lille hængelås nederst til højre i browseren. Virksomhedens oplysninger opbevares sikkert og fortroligt af Telenor.

Du kan føle dig tryg, når du registrerer dine personlige oplysninger på Telenor.dk. Telenor er ansvarlig for indsamling og håndtering af data og vi understreger derfor, at Telenor, hverken sælger eller videregiver oplysningerne udenfor Telenor selskaberne. Oplysningerne gemmes på ubestemt tid.

Person-/virksomhedsoplysninger - navn, CPR/CVR-nummer, adresse, e-mail, og telefonnummer – bliver brugt til at behandle din ordre, så vi kan sende de bestilte varer til folkeregister/virksomheds adressen og købskvitteringen til e-mail.

Person-/virksomhedsoplysningerne opbevares sikkert og krypteret bag firewall på en server.

Vi arbejder hele tiden på at give vores kunder den bedst mulige service på nettet. Derfor bruger vi cookies på vores hjemmeside til at forbedre brugervenligheden.

En cookie er et elektronisk ID, som lagres på din computers harddisk. Cookien gør, at hjemmesiden kan genkende din computer. De fleste virksomheder anvender cookies på deres hjemmesider for at forbedre brugervenligheden.

Hos Telenor bruger vi de ikke-personlige oplysninger fra cookies til statistiske formål og til at gøre vores hjemmeside mere brugervenlig. Det er også cookies der gør, at vi i Telenors Webshop kan genkende f.eks. dine personlige oplysninger, hvis du tidligere har handlet hos os.

Slet cookies
Det er en god idé løbende at slette sine cookies, da de kan ligge og fylde på pc'en. Sådan sletter du cookies:

Internet Explorer:

  • Tryk "Funktioner"
  • Vælg "Internetindstillinger"
  • Tryk på "Slet cookies"
  • Tryk "Ok"

Mozilla Firefox:

  • Tryk "Funktioner"
  • Vælg "Indstillinger"
  • Tryk "Privatliv"
  • Tryk "Vis cookies..."
  • Her kan du vælge at fjerne den enkelte cookie eller samtlige cookies

Slå cookies fra
Du kan til enhver tid slå cookies fra på din computer. Du skal dog være opmærksom på, at slår du cookies fra, vil der være funktioner på vores hjemmeside der ikke længere virker optimalt.

Telenors Webshop blev etableret den 15. februar 2000 og er juridisk placeret under:

Telenor Butikken A/S
Skelagervej 9
9000 Aalborg
Tlf.: 72 100 100
CVR-nummer 18 64 26 70
Telenor Butikken A/S er ejet af:

Telenor Holding A/S
Frederikskaj
DK - 1780 København V
CVR-nummer 14 72 43 46

Bemærk, uanset juridisk tilhørsforhold, går alle selskaber oftest under kaldenavnet Telenor.

Har du stadig spørgsmål?

Hvis du er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice - Vi er klar mandag til lørdag 7-23.