Hvad er smishing?
Phishing-angreb er et velkendt internetfænomen, når vi taler om cyberangreb og digital svindel. Phishere prøver via e-mail at lokke penge eller sensitiv information ud af dig. Men vidste du, at denne slags angreb også foregår via sms? Nedenfor kan du læse mere om fænomenet samt få tips til at beskytte dig og din virksomhed mod smishing.
Sådan fungerer smishing
Svindlere kan sende dig en sms, som umiddelbart ligner, at den kommer fra en troværdig afsender som offentlige myndigheder og legitime institutioner. Det kan eksempelvis ligne, at sms’en kommer fra din bank eller en organisation, du har kendskab til. Sms’en vil ofte indeholde et link eller et telefonnummer, du skal ringe til for at løse et problem. Det kan for eksempel være, at de beder dig om at opdatere dine bankinformationer.
Når du klikker på linket eller ringer til nummeret, vil du blive ført til en falsk hjemmeside eller telefonsvarer, hvor du skal oplyse informationer som adgangskode eller bankinformationer.
Det er vigtigt at være forsigtig, når du modtager sms’er fra ukendte numre, eller når du modtager en sms, hvor du bliver bedt om ovenstående. Hvis du er usikker på, om sms’en er legitim, bør du kontakte afsender direkte. Gerne via telefon eller e-mail, for at bekræfte, om beskeden er legitim, før du opgiver personlig eller sensitiv information.
5 tips til at beskytte dig selv mod smishing-angreb
1. Vær opmærksom på afsenderen. Tjek altid afsenderens telefonnummer og vær skeptisk, hvis det ser mistænkeligt ud, eller du ikke genkender nummeret.
2. Vær skeptisk over for uventede beskeder. Hvis du har modtaget en uventet besked med en forespørgsel om at opgive sensitiv information eller udføre en øjeblikkelig handling, bør du være forsigtig. Smishere kan lade som om, de er fra en kendt organisation eller selskab for at lokke information ud af dig.
3. Hold dig fra at klikke på links. Hvis du modtager et link i en sms fra en ukendt afsender, bør du ikke klikke på det. Smishere bruger links for at lokke dig ind på en ondsindet hjemmeside eller for at få sensitiv information ud af dig.
4. Installér en pålidelig sikkerhedsløsning på din enhed, som kan opdage smishing og blokere smishing-forsøg.
5. Vær forsigtig med personoplysninger. Videregiv ikke dine personlige informationer som CPR-nummer eller bankoplysninger via sms-beskeder eller andre ikke-krypterede kanaler.
Hvad risikerer jeg, hvis jeg udsættes for smishing?
Smishing og misbrug af navn og nummer er alvorlige trusler for virksomheder, da det kan føre til økonomisk tab, datalæk og ødelæggelse af omdømme:
- Tab af sensitiv information: Smishing-angreb kan lokke ansatte til at opgive sensitiv information som adgangskode, brugernavn, kreditkortinformationer eller andre personlige og følsomme data. Dette kan føre til misbrug samt datalæk, som kan have store økonomiske konsekvenser for en virksomhed.
- Finansielle tab: Smishing-angreb kan narre ansatte til at overføre penge eller foretage andre transaktioner, som kan føre til økonomisk tab for virksomheden.
- Tab af omdømme: Hvis en medarbejder bliver udsat for et smashing-angreb, kan virksomheden være tvunget til at informere kunder og samarbejdspartnere om sikkerhedsbruddet. Det kan føre til mistillid hos kunder og skade virksomhedens omdømme.
- Juridiske konsekvenser: Hvis en medarbejder ikke har tilstrækkelige sikkerhedstiltag på plads for at beskytte sig mod smishing-angreb, kan dette føre til juridiske konsekvenser som blandt andet bøder.
Det er vigtigt, at virksomheder tager smishing alvorligt og tager de rigtige tiltag for at beskytte dem selv og deres ansatte mod denne type angreb. Dette kan inkludere at uddanne ansatte om smishing samt iværksætte tiltag som to-faktor-godkendelse og brug af anti-phishing programmer.
Hold dig beskyttet med Telenors SafeZone
Vidste du, at Telenor kan hjælpe dig med at beskytte dig og dine medarbejdere fra cyberangreb som smishing? Mød SafeZone: SafeZone stopper cyberangrebet, før de får adgang til virksomhedens systemer. SafeZone er samtidig en enkel og effektiv tilføjelse til eksisterende sikkerhedssoftware som firewall eller antivirus.
Vi har også Mobile Threat Defence. Denne service beskytter virksomhedens mobiltelefoner og tablets ved at analysere data på den enkelte enhed og reagere på mistænkelig trafik i realtid. Løsningen kan blandt andet scanne apps, opdage sårbarheder i operativsystemet og blokere adgang til ondsindede hjemmesider, så malware ikke spreder sig til virksomhedens netværk.
Du kan nemt booke en uforpligtende samtale med en af vores eksperter, hvor du kan høre om dine muligheder. Vi tilbyder blandt andet en smishing-test, så du kan se, hvad din virksomheds sikkerhedsbehov er.