Distributed Denial of Service (DDoS) angreb, er målrettede angreb, der forsøger at eliminere specifikke websites , så offentligheden ikke har adgang til de tjenester, som din virksomhed tilbyder via internettet.

 

 

Sådan fungerer et DDoS-angreb

 

Der findes til enhver tid millioner af computere, der er forbundet til internettet og styres af kriminelle. Disse maskiner er ofte organiseret i såkaldte "botnets" og kan beordres til at udføre forskellige handlinger af dem, der styrer dem. Mange udlejer også kapaciteten, i sådanne netværk, til tredjeparter på timebasis.

 

I et DDoS-angreb får tusinder af computere samtidig besked på at sende eller anmode om store mængder data fra en webside. Denne pludselige og voldsomme aktivitet bruger ofte hele serverkapaciteten eller hele linjekapaciteten hos offeret. Ofte hjælper det kun lidt at filtrere trafikken i dit eget netværk, da al kapacitet mellem det interne netværk og internettet alligevel vil være blokeret.

 

 

Hvem er det, der angriber?

 

Der er mange forskellige grupper, der kan stå bag et DDoS-angreb. Nogle af de mest relevante er:
 

  • Hacktivistgrupper. Dette er grupper af "hackere", der kæmper for en eller anden sag. Denne type angreb er normalt dem, der får mest opmærksomhed, da angriberne ofte annoncerer angrebet offentligt, for at få mest mulig opmærksomhed.

  • Konkurrenter. Der er mange eksempler på, at virksomheder udfører angreb på konkurrenter for at ramme dem økonomisk. Dette sker ofte i forbindelse med lanceringer eller andre begivenheder, der allerede involverer meget netværkstrafik.

  • Cyberkriminelle. Der er grupper, der tjener penge ved hjælp af DDoS-trusler. De udfører som oftest først et mindre angreb, for at vise, at de er seriøse - og derefter kræver de så "beskyttelsespenge".

 

 

Sådan beskytter vi dig

 

Hos Telenor har vi installeret udstyr fra markedsledende leverandører af sikkerhedsløsninger i alle vores netværk. Udstyret indsamler løbende information om trafik-flowet i netværket (flow) og identificerer potentielle angreb. På den måde kan vi isolere og neutralisere angreb og garantere en stabil forbindelse.

 

Hvis du ønsker ekstra beskyttelse, der er tilpasset din virksomheds behov og passer på specifikke linjer, har Telenor’s kunder nu mulighed for at abonnere på DDoS-beskyttelse. Det betyder, at din forbindelse vil blive overvåget specifikt i systemet og modtage sin egen underretning.

 

Hvis et angreb anses for at kunne skabe problemer for jeres netværk, vil det blive underrettet i overensstemmelse med aftalen. I samråd med jer, stoppes angrebet. Enkle angreb kan ofte filtreres i Telenors grænse-rutere, før de går ind i Telenor-netværket. Mere avancerede angreb kan stoppes ved at sende trafikken gennem en enhed kaldet TMS (Threat Management System), som ved hjælp af specielle regler kan filtrere angrebstrafikken fra den nyttige trafik, før den når jeres netværk.

Skal vi finde den rigtige løsning til din virksomhed?

Vores eksperter er klar til at hjælpe dig i gang med den rigtige løsning.

Bestil et opkald

Nyhedsbrev fra Telenor Erhverv

Det er kun en gang imellem, vi har noget klogt at sige. Derfor spammer vi ikke din indbakke. Få gode råd, nyheder og tilbud i et omfang, der er til at arbejde videre med.