Call Management
Call Management sætter dine indkommende opkald i system, så du aldrig mister et opkald fra dine kunder. Uanset hvornår en kunde ringer til dig, vil kunden enten blive introduceret for en række muligheder eller blive viderestillet til den rigtige medarbejder. Call Management er din egen sekretær, der automatisk giver kunderne en god oplevelse og effektiviserer din forretning.
Tag imod dine kunder
En enkel velkomsthilsen introducerer din virksomhed professionelt
Tag dine kunder i hånden
Automatisk viderestilling og tastevalg leder dine kunder i den rigtige retning
Tag kontrol over din egen tid
En brugervenlig app giver dig fuld kontrol over dine opkald
Forstå Call Management på ét minut
Hovednummeret er døren til din virksomhed
Med et hovednummer giver du dine kunder én adgang til virksomheden. På den måde får du et overblik over din kundestrøm, hvilke af dine services der er mest eftertragtede og dine kunder bliver ledt i den rigtige retning – enten ved hjælp af viderestilling eller omstilling med tastevalg.
Du vælger selv, hvilke muligheder du vil give dine kunder, og hvornår hoveddøren skal være åben eller lukket. Med en app til din mobiltelefon administrerer du selv din omstilling, din viderestilling og dine åbningstider.
Hvad er den rigtige opsætning for dig?
Call Management giver dig mulighed for at administrere de indkommende opkald med enten tastevalg eller søgeplan. Den rigtige løsning afhænger helt af, hvordan din virksomhed er skruet sammen.
Omstilling med tastevalg
Tastevalg er løsningen, hvor kunden ringer ind på dit firmas hovednummer og præsenteres for en række valg. Det kan fx være: ”Tast 1 for driftsafdeling, tast 2 for salg, eller tast 3 for at høre vores åbningstider”. På den måde får du en bedre arbejdsgang, da kunden selv kan vælge den service eller afdeling, der ønskes
Viderestilling med søgeplan
Søgeplan er løsningen, hvor kunden ringer ind på dit firmas hovednummer, og viderestilles til de numre, der er sat op til at modtage opkald. Søgeplan er en god løsning, hvis dit firma kører efter en vagtplan med forskellig bemanding i løbet af en arbejdsdag. En søgeplan er også med til at sikre, at dine kunder aldrig ringer forgæves, og du aldrig mister en ordre.