Sådan har vi hjulpet Aarhus Kommune

Aarhus Kommune

Skræddersyet rådgivning og et tæt samarbejde var nøgleordene, da en af landets største kommuner skulle have en ny og mere tidssvarende sikkerhedsløsning til at sikre alle mobile enheder på kommunens netværk.


Aarhus Kommune var på udkig efter en løsning, der kunne give dem fuld sikkerhed og et komplet overblik over de mere end 10.000 mobile enheder, der er i brug på tværs af kommunens magistratsafdelinger. En undersøgelse af MDM-løsninger på markedet førte til, at Aarhus Kommune inviterede udvalgte leverandører til en række workshops. På baggrund af en samlet vurdering besluttede kommunen at gå videre med Telenor.

 


Fleksibilitet og brugervenlighed

 

”Inden vi gik i gang med projektet, havde vi tre klare målsætninger. Vi havde brug for en løsning, der sikrede en stabil og sikker drift. Samtidig skulle den kunne betale sig rent økonomisk. Og så skulle brugervenligheden være helt i top, da vores medarbejdere har forskellige niveauer af IT-kompetencer. Telenors MDM-løsning levede op til alle vores krav – og så var der en høj grad af fleksibilitet, så løsningen kunne skræddersyes yderligere til vores behov”, fortæller Hosein Mirshahi, Specialkonsulent, Aarhus Kommune

 

 

Et klart mål og en stram deadline

 

Med on-site-konsulenter og et telefonisk support-team stod Telenor for implementeringen fra start til slut, der indbefattede en udrulning til 8.000 brugere på 6 måneder. Målrettet kommunikation via e-mail, SMS og intranet guidede brugerne til installation på deres smartphones og tablets, og da det blev nødvendigt gradvist at lukke for e-mailadgangen hos de brugere, der ikke havde fået installeret MDM, stod Telenor klar til at hjælpe med at håndtere de mange henvendelser.

 

”Vi havde et tæt samarbejde med Telenor igennem hele implementeringsfasen, og det var afgørende for, at vi kom i mål. Da vi f.eks. blev nødt til at ændre vores e-mailopsætning undervejs i projektet, håndterede Telenor det professionelt og uden problemer.” – Karsten Gottrup, IT-Konsulent, Aarhus Kommune

 

 

Mere sikkerhed, lettere arbejdsgange og medarbejderfordele

 

Med Telenors MDM-løsning har Aarhus Kommune først og fremmest højnet sikkerheden. Det er blevet nemmere at opsætte adgange og sikkerhedsindstillinger – f.eks. er det nu muligt at gennemtvinge sikkerhedskoder på alle enheder. På grund af kommunens størrelse har det især været en fordel, at der både kan laves individuelle opsætninger samt på tværs af grupper og i hele Aarhus Kommune.

 

Løsningen giver et totalt overblik over alle enheder, og via administrationsportalen er det nemt at trække data og f.eks. se, hvilke enheder, der er opdateret med den seneste firmware. Også for medarbejderne er der konkrete fordele – optimeringen af sikkerheden har bl.a. betydet, at de nu kan tilslutte Wi-Fi og downloade apps til eget brug.

 

”Vi er blevet sparet for en masse manuelle arbejdsgange, og det betyder færre fejl. Og så sparer det tid for både vores support og medarbejdere, at vi kan løse problemer remote. Samtidig kan supporten yde en endnu bedre service – ikke blot pga. det nye system, men også fordi de har fået mange vigtige erfaringer igennem projektet”, afslutter Karsten Gottrup, IT-Konsulent, Aarhus Kommune

Skal vi finde den rigtige løsning til din virksomhed?

Kundeservice ikon

Vores eksperter er klar til at hjælpe dig i gang med den rigtige løsning.

Bestil et opkald

Nyhedsbrev fra Telenor Erhverv

Det er kun en gang imellem, vi har noget klogt at sige. Derfor spammer vi ikke din indbakke. Få gode råd, nyheder og tilbud i et omfang, der er til at arbejde videre med.