Udfasning af kobbernettet

Det er tid til at fremtidssikre forbindelsen​

Vi står ved afslutningen af en æra inden for kommunikationsteknologi. TDC NET, som ejer kobberinfrastrukturen i Danmark, er i gang med at udfase kobbernettet. Lignende manøvre har vi set i flere europæiske lande over de seneste år, hvor mere fremtidssikre løsninger vælges til. Nu er det altså blevet Danmarks tur til at skrive et nyt kapitel.

 

TDC NETs kobberinfrastruktur har forbundet danskerne i mere end 140 år. Forbindelsen har været fundament for tjenester som fastnettelefoni (PSTN), Internet via telefonstik (DSL) og bredbåndstelefoni (VoIP).

 

Den teknologiske udvikling har ikke stået stille. Det gør heldigvis udfasningen nemmere, når du og din virksomhed skal vælge en anden forbindelse.

Alternative forbindelser til din virksomhed

Hvis jeres virksomhed har en kobberforbindelse i dag, skal I til at kigge ind i alternative løsninger. Den bedste løsning afhænger af, hvordan, og til hvilket formål, I benytter jeres kobberforbindelse i dag. Nedenfor finder I nogle bud på mulighederne.

Kan du få lynhurtigt internet til erhverv? Tjek din adresse her

Mobiltelefoni: Alternativ til fastnet (PSTN)

Mobiltelefoner har udviklet sig til meget mere end blot opkaldsenheder. I dag er de kraftfulde værktøjer til forretningskommunikation, og med 5G-netværket kan dine medarbejdere være tilgængelige, uanset hvor de befinder sig.

Vi hjælper dig ind i fremtiden

Har I et eller flere kobberprodukter fx fastnettelefoni (PSTN), Internet via telefonstik (DSL) eller bredbåndstelefoni (VoIP), skal I til at kigge ind i alternative løsninger, da de er afhængige af kobbernettet, som TDC NET lukker ned.

 

Telenor Erhverv hjælper jer gerne med at skifte til mere fremtidssikre løsninger. Det vil være en god idé at kigge ind i alternativer hurtigst muligt, så I undgår at blive påvirket af den fremtidige nedlukning. Derudover er der mulighed for at få højere hastigheder, øget stabilitet og mobilitet afhængig af den nye løsning, I vælger.

Spørgsmål om kobbernedlukning

Hvorfor lukkes kobbernettet?

TDC NET har annonceret, at de udfaser det 140 år gamle kobbernet i Danmark.  
Det betyder, at alle kobberbaserede produkter udfases og lukker inden 2030.  

Hvilke kobber produkter lukkes?

Der er tale om produkterne:  
·   Fastnettelefoni (PSTN)  
·   Internet via telefonstik (DSL)  
·   Bredbåndstelefoni (VoIP) 
·   eVPN til WAN  

Kan jeg beholde mit nummer?

Ja, vi har løsninger, hvor du kan beholde dit nummer. Kontakt os for at høre mere om, hvad vi kan tilbyde. 

Hvad hvis jeg har alarm, elevatortelefon, betalingsløsninger eller andre services på linjen?

Hvis du har fx alarm, elevatortelefon, betalingsløsninger eller andet på linjen, vil disse ikke længere være understøttet, når kobberforbindelsen lukkes. 
Du skal selv være opmærksom på hvad dine kobberbaserede løsninger bruges til, og hvis du ønsker, at nuværende services eller løsninger skal fortsætte, skal du række ud til leverandøren af disse.

Hvor kan jeg se hvilke kobberbaserede produkter, der lukkes?

Hvis du er Telenor Erhverv-kunde, kan du se dine aktive abonnementer i din selvbetjening, OneScreen Business. Her vil du under menupunktet "abonnementer"  få en besked, hvis du har abonnementer som er kobberbaserede. Denne besked indholde en knap, til at få vist kun de abonnementer som er kobberbaseret.

Skal jeg betale dobbelt, hvis jeg skifter til anden teknologi?

Hvis du er Telenor Erhverv-kunde, kan du i selvbetjeningen skifte til en anden teknologi og abonnementsløsning. Dermed sikres du en gnidningsfri overgang uden dobbeltbetaling. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os. 

Kan jeg blot opsige mine kobberbaserede produkter?

Ja, du kan sagtens vælge at opsige.

Hvor kan jeg, se hvad jeg kan vælge som alternativ til de kobberbaserede produkter?

Hvis du er Telenor Erhverv-kunde, kan du i selvbetjeningen se, hvilke produkter der lukkes. Her kan du også Indtaste din adresse og se mulighederne på din lokation.  
Er du i tvivl, så er du velkommen til at kontakte os.

Vil min nye løsning koste det samme som min kobberløsning?

Prisen afhænger af hvilken løsning(er), du ønsker at skifte til.  

Hvordan påvirker det mit mobilabonnement at kobber lukkes?

Lukning af kobbernettet og kobberbaserede produkter har ingen indvirkning på dit mobilabonnement, så det fortsætter uændret. 

Hjalp denne side dig?

Tak, fordi du giver os besked om det.

Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil fortælle os hvorfor, artiklen ikke hjalp dig.

Tak for din feedback.