Hjerteforeningen
Digital overvågning af hjertestartere sikrer at flere danskere med hjertestop kan reddes, når uheldet er ude.
Digital overvågning af hjertestartere sikrer at flere danskere med hjertestop kan reddes, når uheldet er ude.
PROBLEM
Undersøgelser viser, at alt for mange hjertestartere rundtom i Danmark er fejlbehæftede. Årsagen er typisk manglende vedligeholdelse som udskiftning af batterier og elektroder.
En hjertestarter, der ikke virker, kan være forskellen på liv og død for et menneske med hjertestop. Det er et stort og stigende problem, der kun bliver større i takt med, at hjertestartere i Danmark bliver ældre.
LØSNING
Telenor har i samarbejde med Hjerteforeningen og Seluxit udviklet en IoT-enhed, der løser problemet med de defekte hjertestartere. Løsningen består af en digital overvågningsenhed, der med en række sensorer overvåger hjertestarteren 24/7 og sender en alarm til en servicetekniker, hvis der er fejl på hjertestarteren.
Enheden har bl.a. en optisk sensor, der visuelt overvåger om hjertestarteren er fejlbehæftet eller mangler strøm. I de tilfælde vil kommunikationsmodulet sende direkte besked til en platform, der automatisk alarmerer en servicetekniker.
VÆRDI
Løsningen sikrer, at hjertestartere vedligeholdes proaktivt, så de altid virker, når et menneske rammes af hjertestop. Den digitale overvågningsenhed giver øget tryghed og kan i sidste ende være med til at redde flere liv.
Perspektiverne i den digitale overvågningsenhed er store med 20.671 registrerede hjertestartere og et stort antal uregistrerede – og den vil på sigt være med til at knække udfordringen med det store antal hjertestartere, der ikke virker.
Sådan fungerer løsningen
Digital overvågningsenhed
En digital overvågningsenhed med simkort og sensorer installeres i hjertestarteren.
24/7 overvågning
Overvågningsenhed sender løbende data via Telenors netværk til en platform, der analyserer, om der er behov for service.
Fejl alarmeres
En servicetekniker får direkte besked, hvis hjertestarteren ikke virker.
Flere liv reddes
Servicetekniker reparerer den defekte hjertestarter, så den virker, når den skal I brug.
Mere om løsningen
“I Hjerteforeningen er vi begejstret for samarbejdet med Telenor om den nye elektroniske overvågningsenhed i hjertestartere. Vi har sammen skabt en enhed, som har potentialet til at løse et alvorligt og konkret samfundsproblem.”
Anne Kaltoft
Adm. direktør i hjerteforeningen
Telenors rolle i projektet
Idéudvikling
Vi præsenterede Hjerteforeningen for muligheden om at vedligeholde hjertestartere med IoT.
Valg af partnere
Telenor hjalp Hjerteforeningen med at udvælge partnere til udvikling af en samlet IoT-løsning.
IoT-forbindelse
Telenor rådgav Hjerteforeningen i valg af netværk og leverer den samlede IoT-forbindelse.
Projektfacilitator
Telenor ydede rådgivning og agerede tovholder under hele projektet.