Sådan bliver dine personlige oplysninger lækket på nettet – og sådan beskytter du dem

For at spørgsmålet om, hvordan dine oplysninger bliver solgt på nettet overhovedet giver mening, er du nødt til at vide, hvordan oplysningerne er endt på nettet i første omgang.  

Svaret er, at du selv har lagt dem op. Og det har du haft en god grund til – at have sine oplysninger liggende i forskellige databaser online gør nemlig din hverdag meget nemmere, fordi du kan klare en masse opgaver med et enkelt klik. 

Her er et eksempel: Når du bestiller pizza en fredag aften, kan det være, det foregår gennem en takeaway-app, hvor du har din adresse og dit betalingskort tilknyttet. Når du ser film og serier er din streamingtjeneste knyttet til din e-mail og dit betalingskort. Dine sociale medier er også koblet op på din e-mailadresse og måske endda dit telefonnummer. Pizzeriaet (eller leveringsapp’en), streamingtjenesten og dine sociale medier beder om lov til at gemme dine oplysninger, så du ikke skal indtaste din e-mail eller dit kontonummer hver gang, du skal have en pizza eller se et afsnit af din yndlingsserie. 

Hvis en hacker så tvinger sig adgang til dit lokale pizzerias hjemmeside og de informationer, pizzeriaet har gemt om deres kunder, kan hackeren gemme den data, og sælge den videre til andre hackere på the dark web – en skjult del af internettet, som du kun kan komme ind på via en speciel browser, og som ofte bruges af folk, der vil gøre noget ulovligt. 

Når det sker, kaldes det et datalæk, fordi hackeren går ind og lækker data på virksomheden og dens kunder. 

Når en hacker sælger informationer videre til andre hackere på the dark web, foregår det på en online markedsplads, fuldstændig som når du selv sælger din gamle spisesbordslampe på Den Blå Avis: Sælger (= den hacker, der har stjålet dine informationer i første omgang) opretter en annonce, fx med 1000 e-mailadresser eller 100 dankortoplysninger, sætter en pris, og venter på en køber (= den hacker, der vil have adgang til din e-mail, dine sociale medier eller din bankkonto).  

Den gode nyhed er, at der er meget, du selv kan gøre for at passe på dine oplysninger online – og gør du alle tingene på samme tid, er du allerede godt på vej:  

Brug forskellige adgangskoder 
Lav en unik adgangskode til de forskellige tjenester, du bruger. På den måde får hackerne ikke adgang til alle dine konti på alle platforme på samme tid, hvis de får fat i nogle af dine oplysninger.

Læs mere om, hvordan du gør det her: Guide: Sådan beskytter du dine passwords

Gør dine adgangskoder svære at gætte 
De sikreste adgangskoder er lange og en blanding af store og små bogstaver, tal og specialtegn (fx !?-+). Og så indeholder de ikke informationer, som er nemme at gætte om dig, fx dit navn + din fødselsdag.  

Få gode tips til en sikker adgangskode her: Husker du at skifte dit kodeord ud jævnligt?

Brug totrinsgodkendelse når du kan 
På rigtig mange tjenester har du mulighed for at slå totrinsgodkendelse til.

Det kan du få hjælp til at gøre her: Gør livet surt for hackeren med to enkle trin

Lær hvordan du undgår forskellige former for online svindel 
Nogle gange har hackerne al information om dig i forvejen. Andre gange forsøger de at lokke oplysningerne ud af dig. Og andre gange sender de bare en masse spammails og reklamer din vej og håber, at du bider på.

I denne artikel lærer du om fem udbredte former for online svindel og hvordan du kan undgå at falde for dem: 5 typer af online svindel du bør være opmæksom på

Den dårlige nyhed er, at det kan være svært at skulle huske mange forskellige koder, og især hvis de ikke bare er 123456 eller dit eget fornavn. Men det er alligevel vigtigt at gøre, fordi de fleste hackere har programmer, der kan knække de mest almindelige adgangskoder på under et sekund. Og hvis ikke de har sådan et program, er det ikke et problem, fordi de fleste folk for det første bruger adgangskoder, der er nemme at gætte, og for det andet ofte genbruger de samme koder flere steder.  

Så en hacker kan bare spørge sig selv ”Hvad er fornavn og efternavn på den person, jeg vil hacke? Hvad hedder personens kæreste/ægtefælle/barn/kæledyr? Hvad er personens fødselsdag, bryllupsdag eller barns fødselsdag?”, og så er sandsynligheden for at ramme den rigtige adgangskode meget høj med et af de spørgsmål. Især fordi de fleste folk også på den ene eller den anden måde har oplyst svarene på deres sociale medier.  

Hvis offeret også er typen, der bruger den samme adgangskode på både Facebook og netbank, ja så er det helt utrolig nemt for hackeren at få adgang til offerets bankkonto.  

En anden måde at øge din digitale sikkerhed er ved at få holdt øje med dine personlige oplysninger på nettet, så du kan nå at reagere, hvis oplysningerne havner i et datalæk.  

Hos Telenor har vi ID Vagt, som er en tjeneste, der holder øje med op til 10 oplysninger for dig, som du selv indtaster – og du bestemmer selv om det skal være e-mailadresser, betalingskort eller en blanding. Hvis en af oplysningerne er med i et datalæk, advarer ID Vagt dig og fortæller hvilke oplysninger, der er påvirket, hvor de er blevet lækket fra og hvad du skal foretage dig for at gøre dine oplysninger sikre igen. 

ID Vagt er en del af NetSikker Plus, som er Telenors ID-tyveriforsikring. Det betyder, at du også er sikret juridisk hjælp, hvis hackerne faktisk lykkes med at misbruge dine personlige oplysninger og stjæle dine penge. NetSikker Plus koster 49 kr./md., og du får første måned til 0 kr. 

Hvis du godt kunne tænke dig en forsmag på, hvad det er, ID Vagt kan, så har vi lavet et gratis e-mail-tjek, hvor du kan se om din e-mail har været med i et datalæk.  

Tjekket er helt uforpligtende, og vi gemmer ikke din e-mailadresse, når du har tjekket den. Vær dog opmærksom på, at tjekket kun giver et øjebliksbillede, og at den, som navnet antyder, kun kan bruges til at tjekke din e-mailadresse.